Du er her:

Valdemarsgade 21, 1665 København V | Tlf: 33319804 | tt@kcvesterbro.dk
Kontaktcentret Vesterbro er et værested for både mænd og kvinder. 

Kontaktcentret
Kontaktcentret Vesterbro

Om Kontaktcentret Vesterbro

Kontaktcentret Vesterbro er et værested og aktivitets- og samværstilbud. Kontaktcentret Vesterbro en del af KFUKs Sociale Arbejde. Vi yder omsorg, vejledning og rådgivning til mænd og kvinder med sociale, fysiske og psykiske problemstillinger, som ikke ved, hvor de ellers skal henvende sig.

Vores rammer udgør et stort indendørs- og udendørsareal, hvor man både kan spille billard, hygge i haven eller få sig en varm frokost. Du kan læse mere om vores konkrete tilbud og aktiviteter her.

Vi har årligt besøg af ca. 200 forskellige mennesker, der på en eller anden måde benytter sig af vores tilbud - hvad end der er tale om NADA, hyggeligt samvær med andre eller økonomisk vejledning.

Derudover er Kontaktcentret Vesterbro også et sted, hvor man kan komme og styrke sine kompetencer. Det kan for eksempel være IT-evner, sine evner til at overholde aftaler, til at overskue hverdagens udfordringer, til at skabe nye relationer og meget andet. 

Kontaktcentret Vesterbro


Derfor gør Kontaktcentret en forskel

  • Kontaktcentret er et unikt sted, hvor meget forskellige grupper kan mødes i et tilbud, der er tilpasset den enkelte. Personalet er i stand til at møde den ensomme pensionist, den psykisk sårbare og den udadreagerende misbruger i øjenhøjde og målrette indsatsen til den enkelte bruger.
  • Kontaktcentret er det eneste sted af sin art på Vesterbro, og mange i målgruppen ville ellers blive overladt til sig selv. Kontaktcentret er et tilbud med stor fleksibilitet – en fleksibilitet, som stedet har bevist ved at integrere nye målgrupper, som følge af lukninger af andre tilbud i lokalområdet.
  • Kontaktcentret har en forebyggende funktion i forhold til yderligere marginalisering af en gruppe borgere, der er i risiko for at ende i socialpsykiatrien og/eller ende i hjemløshed. Kontaktcentret er med til at fastholde borgere i egen bolig.

Det er en kæmpe værdi både menneskeligt og økonomisk, at mange af Kontaktcentrets brugere har fået den fornødne hjælp, rådgivning og støtte til at fastholde livet i egen bolig. Menneskeligt fordi det giver selvrespekt og selvværd at have et hjem – også i en svær tid eller i et liv, der er hårdt på så mange måder for brugerne. Økonomisk fordi Kontaktcentrets brugere alternativt skulle finde overnatning på gader og stræder eller på herberger.