Lovgivning og politiske tiltag på hjemløseområdet

Her kan du læse om den lovgivning og de politiske tiltag, der findes på hjemløseområdet.

Hvilken indsats gør Danmark mod hjemløshed i praksis?

I oktober 2017 lancerede Regeringen en ’Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed’. Regeringen afsatte i den forbindelse 250 mio. kr. til indsatsen mod hjemløshed fra satspuljen 2018. Handlingsplanen gælder for perioden 2018-2021, og indeholder følgende fokusområder og initiativer:

Fokusområde: National udbredelse af virkningsfulde indsatser

  • Social investeringspulje på hjemløseområdet (Sammenhængsreformen)
  • Etablering af National Rådgivning på hjemløseområdet
  • Nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed Fokusområde: En styrket forebyggelse af hjemløshed
  • Housing First for unge
  • Startboliger for unge
  • Forebyggelse af udsættelser
  • En ny og samlet ordning for økonomi- og gældsrådgivning

Fokusområde: En lettere vej ud af hjemløshed

  • Rehabiliterende indsatser på forsorgshjem og herberger
  • Forenklet og fleksibelt kontaktforløb
  • Støtte til borgere i langvarig hjemløshed
  • Fremskudt psykiatri
  • Serviceeftersyn af skævebolig ordningen
  • Bedre oplysning og sikring af de hjemløses rettigheder – støtte til brugerorganisationer

Øvrige

I forbindelse med handlingsplanen udarbejder Regeringen en række ’Nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed’, som forventes at blive offentliggjort ultimo 2019. Retningslinjerne skal give kommunerne et fælles grundlag for arbejdet på hjemløseområdet.

I 2009 blev den såkaldte ’Hjemløsestrategi’ udmøntet med deltagelse af 17 kommuner. Strategien sluttede i 2013, men i perioden 2014-2016 arbejdede i alt 25 kommuner videre med strategiens resultater i forbindelse med et Udbredelses- og Forankringsprojekt. Kommunerne implementerede det såkaldte Housing First princip samt de evidensbaserede bostøttemetoder: ACT, CTI og ICM.

Hvad siger den danske lovgivning om hjemløshed?

Det er primært serviceloven og almenboligloven, der dækker over de indsatser, der henvender sig til borgere i hjemløshed. Befinder man sig som dansk statsborger i hjemløshed har man ifølge dansk lovgivning ikke krav på en bolig. I serviceloven finder man en række indsatser, som henvender sig til borgere i hjemløshed samt socialt udsatte borgere generelt. Det gælder hhv. servicelovens: § 83, § 85, § 99, § 103, § 104 § 107,§ 108, § 141.

Lovgivningen på hjemløseområdet afspejler, at gruppen af borgere i hjemløshed befinder sig i komplekse livssituationer. Desuden overlapper lovgivningen henvendt borgere i hjemløshed på flere områder med den lovgivning, som er henvendt mennesker med sindslidelser og/eller misbrugsproblematikker.

På botilbudsområdet er lovgivningen særligt målrettet borgere i hjemløshed med servicelovens § 110, hvori følgende står skrevet:

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp
Serviceloven § 110...

Hovedparten af de danske borgere i hjemløshed er kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af andre sociale ydelser fra kommunen. Det er kun de udenlandske borgere i hjemløshed uden opholdstilladelse, der ikke har mulighed for at modtage støtte fra kommunen.

Hvordan er situationen for udenlandske personer i hjemløshed i Danmark?

I 2017 registrerede VIVE, at der var 438 udenlandske hjemløse i Danmark. De fleste af dem er enten EU-borgere eller afrikanske migrantarbejdere.

De udenlandske hjemløse har lovmæssigt færre rettigheder, end de, der har et dansk cpr-nummer. Det er kun private herberger, som ikke modtager statslig støtte, der må tage imod hjemløse uden dansk cpr-nummer. Sådan nogle findes der ikke mange af.

I Danmark har mennesker uden lovligt ophold ret til hjælp og behandling, der ikke kan vente til de kommer tilbage til hjemlandet – dvs. akut hjælp.