Du er her:

Vesterbro 91, 1. th, 9000 Aalborg | Telefon: 5375 3033 | E-mail: jk@redenaalborg.dk

Kaffe på Reden Aalborg
Svanegruppen Aalborg

Terapi

Har du behov for nogen at tale med? Vi tilbyder terapi, individuel eller i en gruppe, ved vores dygtige psykolog.

Individuel terapi

Vi tilbyder terapi ved vores tilknyttede psykolog alle hverdagene efter aftale.

Kontakt os for yderligere information.

Gruppeterapi: Svanegruppen

Vi tilbyder et terapeutisk og socialt gruppeforløb til dig, der har erfaring med at modtage penge, gaver, stoffer, tjenester mv. for sex, intimitet og seksuelt materiale. Svanegruppen er for dig, som har lyst til at tale med andre med samme erfaring og til at komme videre i livet.

Svanegruppen er et tidsbegrænset psykolog-ledet gruppeforløb med løbende optag. Hvert gruppeforløb strækker sig over 17 uger. I Aalborg mødes gruppen hver tirsdag i tidsrummet kl. 17-19.30

Ved at være en del af en gruppeproces får du meget “forærende”. Tavsheden og hemmelighederne, som de fleste har med sig, bliver sagt højt og bliver synlige. Der er til Svanegruppen tilknyttet en mentor, der selv har været i processen. Hun genkender mange af dine problemstillinger og kan dele sine erfaringer med jer om, hvordan det er muligt at skabe sig en ny tilværelse og finde en ny vej i livet.

Svanegruppen giver hjælp til:

  •     At blive klogere på dig selv

  •     At lære at forholde dig til egne tanker og følelser

  •     At lære at acceptere dig selv

  •     At finde vejen videre frem


Du får mest ud af Svanegruppen hvis du kommer hver gang for at få det fulde udbytte af gruppeprocessen og for at få del i gruppens erfaringer og samværet med andre i en lignende situation.

Det vigtigste for at du kan deltage i Svanegruppen er ønsket om hjælp til forandring i dit liv.

Det er gratis at deltage i Svanegruppen, det eneste krav er at du er kvinde, kan tale og forstå dansk samt stoffrihed.

Terapien er finansieret af Oak Foundation Denmark