Du er her:

Vesterbro 91, 1. th, 9000 Aalborg | Telefon: 5375 3033 | E-mail: jk@redenaalborg.dk

Kaffe på Reden Aalborg
Café Edel

Bliv frivillig i Reden Aalborg

I Reden Aalborg er vi fuldt ud afhængige af frivillige kræfter for, at vores arbejde kan lade sig gøre.

Du kan være frivillig på mange måder, som du kan se herunder. Hvis du har andet i tankerne, end hvad vi har skrevet, så kontakt os meget gerne alligevel. 

Derfor hvis du har noget at byde ind med, eller kender du nogen, der har lyst til at være frivillig i Reden Aalborg, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi søger hjælp fra: 

  • Læger til Sundhedsklinikken, der kan tage vagter torsdag fra 17-20 samt i Kvindelancen.
  • Omsorgsfrivillige, der kan have vagter i caféen tirsdag og torsdag fra kl. 14 - 17. Opgaverne kan både dreje sig om at drikke en kop kaffe og tale med kvinderne, således at det faglige personale kan koncentrere sig om at hjælpe kvinderne. En opgave kan også være at følge kvinderne, når de skal til noget, hvor det kan være rart at have én med. 
  • Frivillige til aktivitetstilbud: Det kan være, at du er sanglærer, håndarbejdslærer, fodterapeut, frisør, kunstner eller har andre evner, der kunne blive til et gratis tilbud for kvinderne.
     
  • Frivillige til fundraising: Vil du hjælpe med at samle ind, så vi også fremadrettet har råd til at blive og udvikle arbejdet i Aalborg? Så har vi hårdt brug for dig! Det kan for eksempel handle om små opgaver som at skaffe produkter til lokalerne, mad og andre daglige fornødenheder samt små indsamlinger lokalt. Det kan også være, at du har lyst til at være med til at finde midler til gråzoneprostitutionsprojektet eller svanegrupper til efterværn.
     
  • Diakonalt arbejde: Er du i en kirke, der ønsker at engagere sig, og har I lyst til at være en del af vores diakonale bagland, så sig til. 

Vi har brug for mange forskellige slags frivillige til både små og store opgaver. Hvis du har lyst til at være frivillig, og du gerne vil inviteres til arrangementer og oplysning for frivillige, så send gerne os mail, ring eller udfyld formularen herunder.

Ansøg som frivillig lige her. 

 

Kontakt

Jeanette Dam Kaastrup

Jeanette Dam Kaastrup

Forstander af Lærkereden og Reden Aalborg