Du er her:

Pjentedamsgade 36, 5000 Odense C | Telefon: 6614 2979 | E-mail: mm@redenodense.dk

En rede af hjælpende hænder

Reden Ung i Odense

Reden Ung i Odense er et undervisnings- og rådgivningstilbud til unge drenge, piger og LBGTQ+ fra 7. klassetrin og op. Vi underviser i seksuelle gråzoner på skoler, bosteder, væresteder, rådgivningssteder og studenterhuse samt andre steder, hvor det kan være relevant.

Er du fagperson, der arbejder med unge mennesker?

  • Du kan altid kontakte os, hvis du er nysgerrig på, om et undervisningsforløb for eleverne eller et fagoplæg på din arbejdsplads kunne være relevant.
  • Vi står til rådighed for rådgivning både før og efter et undervisningsforløb eller et fagoplæg, hvis der er behov for det.  
  • Vi rådgiver også gerne, hvis du f.eks. er i tvivl om, hvordan du skal gribe en særlig situation eller problemstilling an. Du er altid velkommen til at ringe til os.

Er du ung, kan du måske genkende følgende:

  • Måske har du solgt eller delt et nøgenbillede af dig selv eller en anden og er blevet utryg ved, hvilke konsekvenser det vil få.
  • Måske har du prøvet at få overskredet dine grænser eller er kommet til selv at overskride en andens grænse og har brug for én at tale med om det.
  • Måske dater du andre for penge, oplevelser eller materielle goder og føler, at du har mistet kontrollen. Eller du kender én, der gør, og du ved ikke, hvordan du kan hjælpe. Eller om du overhovedet skal blande dig.

Seksuelle gråzoner kan være mange ting, og det kan være svært at tale, med dem man kender, om det.

I Reden Ung i Odense sidder Pernille klar til at snakke med dig, og der er ingen spørgsmål eller følelser, der er forkerte.

Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Vi glæder os til at snakke med dig.

Information

Pernille Bjernemose er ansat som ungekoordinator i Reden Ung i Odense

Rådgivningen kan både foregå fysisk eller via telefonen

Rådgivningen er åben hver onsdag kl. 17.00-21.00

Pernille træffes på mobil: 24 89 54 66 eller e-mail pb@redenodense.dk

Reden Ung findes også i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg

Følg evt. linket i højre side, hvis du vil finde en Reden Ung tættere på dig

Ønsker du anonym chatrådgivning kan du se åbningstider mm. via linket til højre

...