Du er her:

Svendsgade 21, 5000 Odense C | Telefon: 21 58 37 83 | E-mail: an@rederneskc.dk

Dronebillede4 Ågården

Om Redernes Krisecenter Fyn

Redernes Krisecenter Fyn er et specialiseret § 109-tilbud til voldsramte kvinder i aktivt misbrug. Tilbuddet er beliggende i Odense, og har plads til 21 kvinder, som kan komme fra hele landet.

Der findes også en Rede i Odense, som er en separat institution. Reden Odenses side finder du her.

Kom med indenfor hos Redernes Krisecenter Fyn

Alle instanser kan henvise en kvinde til Redernes Krisecenter Fyn, hvis hun vurderes til at være i målgruppen  - for eksempel kommuner, herberger og KFUK´s Sociale Arbejdes egne institutioner. Kvindens familie og netværk eller kvinden selv kan også henvende sig til Krisecenteret med henblik på et ønske om visitation.

Det er ikke muligt at visitere kvinder med medbringende børn til Redernes Krisecenter Fyn.

Redernes Krisecenter Fyn arbejder efter en ny metode, som er særligt udviklet til og målrettet voldsramte kvinder med misbrugsproblematikker og/eller psykiske problemer. 

Redernes Krisecenter Fyn samarbejder tæt med Odense Misbrugscenter og psykiatrien. 

Er du i tvivl, om Redernes Krisecenter Fyn er det rette tilbud, er du meget velkommen til at kontakte os, så finder vi ud af det sammen.

Om baggrunden for Redernes Krisecenter Fyn:

Rederne i Danmark oplever ofte kvinder, der har været udsat for vold - både fysisk og psykisk vold og i høj grad trusler om vold begået af en partner eller personer fra ”gademiljøet”. Det er voldshændelser, som ofte påvirker kvinderne i voldsom grad og som let kan føre til, at deres misbrug forværres, da de forsøger at dulme deres psykiske skader som følge af volden.

Voldsudsatheden, i kombination med kvindens misbrugsproblematik, er en problemstilling der ofte er svær at få hjælp til, da kvinderne ikke er målgruppe for de øvrige kvindekrisecentre, og da Rederne ikke kan tilbyde kvinderne et specialiseret døgntilbud i Rede-regi.

Af samme grund er det KFUKs Sociale Arbejdes vurdering, at mange af disse kvinder vil have gavn af et specialiseret (§ 109) krisecenter, der både kan rumme deres situation som offer for vold eller trusler om vold samt deres misbrugsproblematik og kaotiske livsførelse.

Gennem et krisecenterophold vurderes det, at kvinden vil kunne opnå en mere stabil livsførelse, herunder stabil misbrugs- og boligsituation, og herudfra arbejde henimod at kvinden opnår en tilværelse uden vold eller trusler om vold.

Ved siden af behandlingen og varetagelsen af den enkelte kvindes behov og udvikling, arbejder Redernes Krisecenter Fyn systematisk med at undersøge sammenhængene mellem misbrug og voldsudsathed, og ydermere hvordan de socialfaglige indsatser mest bæredygtigt skaber udvikling.

...

 

Kontakt

Dronebillede4 Ågården

Redernes Krisecenter Fyn

Socialarbejder

Anette Nancke

Daglig leder

Mette Guul

Mette Guul

Forstander