Hjemløshed

I rederne møder vi kvinder, der ikke har et hjem og har brug for en seng at sove i for en nat. På herbergerne Lindevangen og Lærkehøj, møder vi enlige og familier, der på den ene eller anden måde er endt uden et hjem. På ungeherberget Lærkereden møder vi unge kvinder, der lever i komplekse relationer og derfor ikke altid har et sted at sove om natten. 

Find links til redernes og herbergernes sider længere nede, hvor du kan læse mere om deres arbejde.

Her på denne side får du mere generel information om hjemløshed. 

 

Definition

Der er mange mennesker, som livet igennem bevæger sig ind og ud af hjemløshed. Hjemløshed bør derfor ikke betragtes som en permanent tilstand.

Hvert andet år kortlægger VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter, hjemløsheden i Danmark. Kortlægningerne tager afsæt i en dansk hjemløshedsdefinition, der lyder således:

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. (Vive 2017)

En anden form for hjemløshed, der også forekommer i Danmark, kaldes ’funktionel hjemløshed’. Mennesker i funktionel hjemløshed har oftest en bolig, men magter i kortere eller længere perioder ikke at benytte den. Det kan f.eks. være pga. angst for at opholde sig alene i boligen eller fordi andre – f.eks. venner og bekendte fra misbrugsmiljøet – benytter boligen.

Mennesker i funktionel hjemløshed sover således på gaden, på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer eller hos venner, selvom de har en bolig. Socialstyrelsen understreger, at mennesker i funktionel hjemløshed typisk har ”de samme komplekse sociale og psykiske problemstillinger som øvrige borgere i hjemløshed” (Socialstyrelsen, 2018).

Mennesker i funktionel hjemløshed medregnes i den nationale hjemløsestatistik i de perioder, hvor de ikke anvender egen bolig, men sover på gaden eller andre steder. VIVE’s kortlægninger fra 2017 viser, at 6 procent af borgerne i hjemløshed var funktionelt hjemløse.

Hvor mange hjemløse er der i Danmark?

VIVE opgjorde i 2017 antallet af hjemløse til 6.635 personer. I forhold til antallet af hjemløse i 2015 viser dette en stigning på 497 personer, svarende til 8 procent. Siden 2009, hvor den første opgørelse over hjemløshed i Danmark blev lanceret, er der hvert år sket en stigning i antallet af hjemløse.

Antallet af ”gadesovere”, personer som overnatter på gaden, er steget fra 609 personer i 2015 til 648 i 2017. Således sover ca. en ud af 10 hjemløse borgere på gaden.

Når VIVE kortlægger hjemløsheden i Danmark foregår det sådan, at de i løbet af én uge opsamler data om de borgere, der befandt sig i hjemløshed i den pågældende uge. De tal, som er fremkommet ved kortlægningen, kan således i virkeligheden være højere eller lavere generelt set. VIVE vurderer imidlertid, at tallene er repræsentative for hjemløshedssituationen i Danmark, da der ikke forventes høje udsving på ugebasis.

Hvad er årsagerne til hjemløshed?

Der ligger ofte komplekse problemstillinger til grund for, at en borger befinder sig i hjemløshed. I de fleste tilfælde skyldes det at blive hjemløs således en kombination af personlig sårbarhed og nogle bestemte samfundsforhold.

De typiske individuelle faktorer er psykisk og/eller fysisk sygdom, stof- og alkoholmisbrug, manglende socialt netværk, økonomiske vanskeligheder, manglende socialt netværk, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, mangel på bolig eller udsættelse af tidligere bolig. De væsentligste samfundsmæssige faktorer er generel boligmangel og arbejdsløshed.

Mennesker, der kæmper med ovennævnte problemstillinger, kan have vanskeligheder ved at leve op til det omgivende samfunds krav. Uden den rette støtte og hjælp kan det føre til, at den enkelte vælger – eller føler sig nødsaget til – at leve et liv på gaden.

Det gælder for en del mennesker i hjemløshed, at hændelser langt tilbage i livet har medvirket til den sociale marginalisering – en barndom præget af omsorgssvigt eller en psykisk sygdom i ungdommen. Også hændelser i voksenlivet, såsom skilsmisse eller samlivsophør, kan medvirke til den sociale marginalisering. (VIVE, 2017)

Hvilke særlige forhold gør sig gældende for kvinder i hjemløshed? 

I Danmark lever mere end 1.600 kvinder i hjemløshed, fremgår det af VIVEs nye rapport ’Hjemløshed blandt kvinder i Danmark’ (VIVE, 2018). Det svarer til, at der siden 2015 er sket en stigning i antallet af kvinder i hjemløshed på 23 procent.

I rapporten præsenteres resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse blandt kvinder i hjemløshed. Rapporten tegner et billede af de sociale problemstillinger, som knytter sig til hjemløshed blandt kvinder i dag.

Mange af de interviewede kvinder er endt i en hjemløshedssituation på grund af kompleks social udsathed kombineret med en langvarig marginaliseringsproces. Helt konkret er kvindernes hjemløshed begyndt med, at de af forskellige årsager har mistet deres bolig.

Psykiske lidelser og psykiske problemer er en fremtrædende faktor blandt kvinderne i undersøgelsen. Mange af kvinderne melder modsat ikke om problemer med stof- eller alkoholmisbrug. Dette fund samstemmer med den nyeste hjemløsestatistik fra 2017, som viste, at 61 procent af kvinderne i hjemløshed havde psykiske lidelser, mens 42 procent havde et stof- og alkoholmisbrug.

Systemiske, strukturelle og samfundsmæssige faktorer har også en stor betydning for, at kvinderne befinder sig i hjemløshed, herunder den generelle mangel på billige boliger ”eller en mangel på tilstrækkelig helhed og sammenhæng i velfærdssystemets indsatser for de mest udsatte borgere” (VIVE, 2018).

Undersøgelsen viser herudover, at størstedelen af kvinderne i en længere periode har været ’sofasovere’, før de henvendte sig til et midlertidigt botilbud. Derved har mange af kvinderne slidt det netværk ned, som i forvejen har været begrænset.

Hvad kendetegner borgere i hjemløshed i Danmark?

I Danmark er der markant flere mænd end kvinder i hjemløshed.  

De fleste hjemløse er mellem 18 og 59 år gamle. Der er få ældre i hjemløshed og få børn og unge under 18 år i hjemløshed.

Antallet af personer i hjemløshed i alderen 18-24 var i 2009 633. I 2017 var antallet oppe på 1.278 personer. Det svarer til en stigning på hele 102 procent. De seneste kortlægninger vidner således om en udvikling, hvor der kommer flere og flere unge hjemløse.

Erfaringer fra KFUKs Sociale Arbejdes herberger Lærkehøj og Lindevangen viser, at mange, som står i en hjemløshedssituation, har problemer med en kombination af psykisk lidelse og misbrug.

Ifølge VIVE’s kortlægning havde 53 procent af de hjemløse i 2017 en psykisk sygdom. Der er sket en stigning i andelen af hjemløse med psykisk sygdom siden 2009.

61 procent af de hjemløse led af misbrugsproblemer i 2017. Dette kan være et misbrug af alkohol, hash/khat, medicin og hårde stoffer. Kun 8 procent af de hjemløse med misbrug modtager substitutionsbehandling.

Hvilke tilbud er der for mennesker i hjemløshed i Danmark?

Der findes varmestuer, herberger og botilbud rundt om i landet, hvor hjemløse kan opholde sig, få et måltid mad eller overnatte. Københavns Kommune driver selv egne tilbud til de hjemløse og har driftsoverenskomst med flere selvejende institutioner og herberger i kommunen.

I KFUKs Sociale Arbejde har vi to herberger på Frederiksberg: Lærkehøj og Lindevangen. Kontaktcentret i Valdemarsgade på Vesterbro henvender sig også til hjemløse og kan tilbyde et varmt måltid mad og hjælp til kontakt med kommunen. Flere af kvinderne i rederne er også hjemløse.

Lovgivning og politiske tiltag på hjemløseområdet

Hvilken indsats gør Danmark mod hjemløshed i praksis?

I oktober 2017 lancerede Regeringen en ’Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed’. Regeringen afsatte i den forbindelse 250 mio. kr. til indsatsen mod hjemløshed fra satspuljen 2018. Handlingsplanen gælder for perioden 2018-2021, og indeholder følgende fokusområder og initiativer:

Fokusområde: National udbredelse af virkningsfulde indsatser

1. Social investeringspulje på hjemløseområdet (Sammenhængsreformen)

2. Etablering af National Rådgivning på hjemløseområdet

3. Nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed

Fokusområde: En styrket forebyggelse af hjemløshed

4. Housing First for unge

5. Startboliger for unge

6. Forebyggelse af udsættelser

7. En ny og samlet ordning for økonomi- og gældsrådgivning

Fokusområde: En lettere vej ud af hjemløshed

8. Rehabiliterende indsatser på forsorgshjem og herberger

9. Forenklet og fleksibelt kontaktforløb

10. Støtte til borgere i langvarig hjemløshed

11. Fremskudt psykiatri

12. Serviceeftersyn af skævebolig ordningen

13. Bedre oplysning og sikring af de hjemløses rettigheder – støtte til brugerorganisationer

Øvrige

14. Undersøgelse af kvinder i hjemløshed – ’Hjemløshed blandt kvinder i Danmark’ (VIVE, 2018).

15. Støtte til nødovernatning

I forbindelse med handlingsplanen udarbejder regeringen en række ’Nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed’, som forventes at blive offentliggjort ultimo 2019. Retningslinjerne skal give kommunerne et fælles grundlag for arbejdet på hjemløseområdet.

I 2009 blev den såkaldte ’Hjemløsestrategi’ udmøntet med deltagelse af 17 kommuner. Strategien sluttede i 2013, men i perioden 2014-2016 arbejdede i alt 25 kommuner videre med strategiens resultater i forbindelse med et Udbredelses- og Forankringsprojekt. Kommunerne implementerede det såkaldte Housing First princip samt de evidensbaserede bostøttemetoder: ACT, CTI og ICM.

Hvad siger den danske lovgivning om hjemløshed?

Det er primært serviceloven og almenboligloven, der dækker over de indsatser, der henvender sig til borgere i hjemløshed. Befinder man sig som dansk statsborger i hjemløshed har man ifølge dansk lovgivning ikke krav på en bolig. I serviceloven finder man en række indsatser, som henvender sig til borgere i hjemløshed samt socialt udsatte borgere generelt. Det gælder hhv. servicelovens: § 83, § 85, § 99, § 103, § 104 § 107,§ 108, § 141.

Lovgivningen på hjemløseområdet afspejler, at gruppen af borgere i hjemløshed befinder sig i komplekse livssituationer. Desuden overlapper lovgivningen henvendt til borgere i hjemløshed på flere områder med den lovgivning, som er henvendt til mennesker med sindslidelser og/eller misbrugsproblematikker.

På botilbudsområdet er lovgivningen særligt målrettet borgere i hjemløshed med servicelovens § 110, hvori følgende står skrevet:

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. (Serviceloven § 110)

Hovedparten af de danske borgere i hjemløshed er kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af andre sociale ydelser fra kommunen. Det er kun de udenlandske borgere i hjemløshed uden opholdstilladelse, der ikke har mulighed for at modtage støtte fra kommunen.

Hvordan er situationen for udenlandske personer i hjemløshed i Danmark?

I 2017 registrerede VIVE, at der var 438 udenlandske hjemløse i Danmark. De fleste af dem er enten EU-borgere eller afrikanske migrantarbejdere.

De udenlandske hjemløse har lovmæssigt færre rettigheder, end de, der har et dansk cpr-nummer. Det er kun private herberger, som ikke modtager statslig støtte, der må tage imod hjemløse uden dansk cpr-nummer. Sådan nogle findes der ikke mange af.

I Danmark har mennesker uden lovligt ophold ret til hjælp og behandling, der ikke kan vente til de kommer tilbage til hjemlandet - dvs. akut hjælp.