Misbrug

Misbrug

Mange af de socialt udsatte mennesker, vi møder i vores arbejde, har forskellige problemstillinger, der er relateret til alkohol- og stofmisbrug.

Du kan læse mere om KFUKs Sociale Arbejdes institutioner via links til hver institution nederst på siden.
Her på denne side kan du læse om misbrugssituationen i Danmark

Definition

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer misbrug som:

Forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser. (WHO)

Det er en bred definition, som passer til forståelsen hos Rederne, når vi definerer målgruppen. På rederne skeler vi ikke til, om rusmidlet er legalt eller ej, når vi taler om misbrug. Vi ser derimod på rusmidlets følger for kvinden og hendes omgivelser. Det betyder også, at vi ikke per automatik afviser kvinder, der indtager bestemte rusmidler, hvis de selv ser Reden som et relevant tilbud.

Rusmidler dækker alt, man kan indtage for at ændre, sløve eller stimulere sin psykiske tilstand fx alkohol, narkotika, euforiserende stoffer og lægeordineret medicin.

Mange mennesker i misbrug har hertil et sidemisbrug, hvilket ofte er et overset problem.

Hvor mange mennesker med stofmisbrug findes der i Danmark?

I Sundhedsstyrelsens rapport ’Narkotikasituationen i Danmark 2017’ forklares det, at styrelsen – på grund af mangel på tilgængelige behandlingsdata – ikke har kunnet opdatere estimatet over antallet af stofmisbrugere i Danmark siden 2010.

Sundhedsstyrelsen skønner, at der i 2010 fandtes 33.000 personer med et stofmisbrug i Danmark. Ud af disse 33.000 personer skønnes det, at cirka 11.000 alene har et hashmisbrug. I 2009 blev der første gang foretaget et skøn over antallet af injektionsmisbrugere - misbrugere, som med en kanyle sprøjter narkotiske stoffer direkte ind i blodårerne. 13.000 danskere var ifølge dette skøn injektionsmisbrugere på daværende tidspunkt.

Skønnet af antallet af personer med et misbrug har en høj usikkerhed. Skønnet afhænger både af, hvordan man definerer stofmisbrug, og hvilke metoder og datamateriale skønnet baserer sig på. Sundhedsstyrelsen udregner estimatet på baggrund af antal af indlæggelser på grund af stofmisbrug, dødsfald på grund af stofmisbrug og personer, som er indskrevet i stofmisbrugsbehandling. Det præcise antal kan således være højere.

Selvom skønnet er forbundet med statistisk usikkerhed, er der ifølge Sundhedsstyrelsen tale om en tydelig stigning i antallet af personer med et stofmisbrug fra 2001 til 2009.

Hvor mange mennesker med et alkoholmisbrug findes der i Danmark?

I en alkoholstatistik fra 2015 estimerede Sundhedsstyrelsen, at antallet af danskere med et skadeligt alkoholforbrug er 585.000, samt at cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol.

I Socialstyrelsens rapport ’Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug’ fra 2013 fremgår det, at der i 2012 var omkring 15.000 socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug i Danmark.

Hvilke stoffer er mest udbredte i Danmark?

Hos Reden København er de tre mest udbredte, og brugte, stoffer blandt værestedets brugere kokain, heroin og benzodiazepin-piller. Hos Reden Aarhus er det ligeledes kokain og heroin og derudover ritalin.

Sundhedsstyrelsens rapport fra 2017 viser, at kokain, amfetamin og ecstasy er de mest udbredte stoffer efter hash. Afprøvningen af stoffer er mest udbredt i ungdomsårerne, og de fleste stopper brugen af stoffer efter de år. Det vil sige, at de fleste eksperimenterer med stoffer, når de er mellem 16 og 19 år, og meget få prøver først stoffer, når de er over 20 år.

Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser har stofmisbrug? Og hvor mange dør af stofmisbrug?

Sundhedsstyrelsen (2017) understreger, at der knytter sig en lang række sundhedsmæssige konsekvenser til stofmisbrug. På grund af sygdomme og forgiftninger har personer med stofmisbrug dertil en stærkt forhøjet dødelighed.

Blodoverførte sygdomme er blandt de mest udbredte følgesygdomme blandt personer med et stofmisbrug, da man let kan blive smittet ved at dele kanyle med andre smittede eller ved at have sex uden kondom. Sundhedsstyrelsen skønner, at omkring halvdelen af personerne med et misbrug i Danmark er smittet med kronisk hepatitis C, en fjerdedel med hepatitis B, og under 5 % med HIV.

Mange mennesker i stofmisbrug har også psykiske lidelser. Stofmisbrug optræder ofte sammen med psykisk sygdom eller psykiske problemer, herunder: panikreaktioner, angstanfald, depressioner, personlighedsforstyrrelser og lignende lidelser. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport (2017), at antallet af personer, der er blevet behandlet på en psykiatrisk afdeling med diagnoser knyttet til brug af stoffer eller opløsningsmidler i 2016 var 8.575 - svarende til 6 procent af alle personer, der har været i behandling på landets psykiatriske afdelinger.

Rigspolitiets opgørelser viser, at der i 2016 fandt 277 dødsfald sted, hvor dødsårsagen var narkorelateret.

Stofindkøb og stofindtag er ofte en betingelse for, at en stofmisbruger overlever/overkommer dagen, og derfor er det selvsagt et stort og indgribende problem for den enkelte – det styrer den enkeltes dag, hvilket gør, at han/hun ikke altid har eller kan få øje på andre valgmuligheder.

Lovgivning og politiske tiltag

Hvad siger den danske lovgivning på misbrugsområdet?

Ifølge Servicelovens § 101 har kommunerne pligt til at yde social stofmisbrugsbehandling til borgere med behandlingskrævende stofmisbrug:

 

Hvad siger den danske lovgivning på misbrugsområdet?

Ifølge Servicelovens § 101 har kommunerne pligt til at yde social stofmisbrugsbehandling til borgere med behandlingskrævende stofmisbrug:

§ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.
Servicelovens § 101...

I Danmark har vi et frit behandlingsvalg for mennesker i stofmisbrug. Servicelovens § 101 stk. 4 giver borgeren ret til selv at vælge behandling:

En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1
Servicelovens § 101 stk. 4...

Ifølge Servicelovens § 142 skal kommunalbestyrelsen ligeledes tilbyde borgere i stofmisbrug lægelig behandling:

Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere.
Servicelovens § 142...

Kommunerne er således ansvarlige for alle former for stofmisbrugsbehandling: ambulantbehandling, dagbehandling og døgnbehandling.

Af Sundhedsstyrelsens rapport ’Narkotikasituationen i Danmark’ fra 2017 fremgår det, at størstedelen af de borgere, som er i stofmisbrugsbehandling i Danmark, modtager ambulant behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen var omkring 16.500 mennesker i stofmisbrugsbehandling i løbet af år 2015. Fra 2009 og frem er der sket et markant fald i antal indskrevne i døgnbehandling, fremgår det af samme rapport.

Hvilken indsats gør Danmark på stofmisbrugsområdet i praksis?

Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

I 2016 udarbejdede Socialstyrelsen en række nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. Retningslinjerne er en systematiseret samling af anvisninger til kommunerne, som bygger på lovgivning samt den bedst tilgængelige viden. Formålet er bl.a. at understøtte en helhedsorienteret og koordineret stofmisbrugsbehandling i kommunerne med fokus på recovery og rehabilitering.

Stofmisbrugspakken

I 2012 lancerede Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold den såkaldte ’Stofmisbrugspakke’, som løber frem til 2018, og indeholder 10 forskellige initiativer målrettet den sociale stofmisbrugsbehandling. Målet er, at initiativerne skal styrke den sociale stofmisbrugsbehandling og løfte kvaliteten af behandlingen vha. viden og metoder med dokumenteret effekt for borgere i stofmisbrug.

Stofindtagelsesrum

Siden 2012 har kommuner og selvejende institutioner med kommunal driftsoverenskomst haft mulighed for at oprette og drive såkaldte stofindtagelsesrum. I 2013 oprettede Mændenes Hjem i København stofindtagelsesrummet, Skyen. Københavns Kommune oprettede i 2016 stofindtagelsesrummet, H17. Der findes ligeledes stodindtagelsesrum i Odense, Aarhus og Vejle.

Stofindtagelsesrum beskrives således i ’Bekendtgørelse om Stofindtagelsesrum’:

§ 1. Ved stofindtagelsesrum forstås kommunale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen for personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.

§ 2. I stofindtagelsesrum skal der være adgang til relevante social- og sundhedsfaglige tilbud.

§ 3. Besiddelse og indtagelse af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrum skal ske i hygiejniske omgivelser
Bekendtgørelse om Stofindtagelsesrum...