Udsatte bliver taberne, når kommunerne kæmper om ansvaret
Alt for ofte kommer udsatte i klemme mellem ”handlekommunen” og ”opholdskommunen”. Det trækker sager i langdrag i årevis og det betyder at borgerne ikke får den hjælp de har brug for. I Rederne, på Redernes Krisecentre og på andre sociale tilbud kæmper medarbejderne for at få kommunerne til at tage ansvar. Og nu er der muligvis hjælp på vej fra ministeren.
Anna har gennem en længere periode levet et meget kaotisk liv med massivt misbrug, vold og hjemløshed. Hun har i lang tid ikke modtaget nogen ydelse fra kommunen, da hun ikke har kunnet overholde sine aftaler på jobcenteret og derfor er blevet sanktioneret.
Anna ønsker at komme i behandling for sit misbrug, finde en bolig, og hjælp til at genopbygge kontakten til sine børn. Medarbejdere i Reden hjælper Anna med at komme på plads på herberg.
En forårsdag i 2023 får Anna besked om, at hun står nummer 1 på ventelisten til en bolig. Glæden varer desværre kort, for kort tid efter får hun besked om at tilbuddet bortfalder, fordi hun hører til en anden kommune.
Redens medarbejder kontakter en jurist for at få hjælp til at afklare hvilken af de to kommuner, der er kvindens handlekommune. Men her i efteråret 2023 er Anna stadig ikke blevet tilbudt en bolig, fordi de to kommuner er uenige om, hvem der har ansvaret.
Sagerne trækker i langdrag
Problemet med handlekommuner og sager, der trækker i langdrag, er kendt over hele landet. Som det fremgår af historien om Anna, har det ofte alvorlige konsekvenser for de mennesker, der kommer i klemme i systemet. De oplever at blive lovet hjælp, hvorefter tilbuddet om hjælp trækkes tilbage, fordi kommunerne ikke kan blive enige om, hvem der skal betale for hjælpen til borgeren.
På Redernes Krisecenter Fyn oplever de ofte, at der er uenighed om handlekommunen, fx hvis en kvinde er hjemløs og har haft flere ophold på midlertidige botilbud og mange adresseskift. Det fortæller Line Buus Mohr, der er faglig koordinator på krisecenteret:
”Kommunerne kæmper indbyrdes om, hvem der er handlekommunen, og hvem der skal påtage sig ansvaret for borgeren. Det kan blive en meget langtrukken proces, og som bosted bliver vi ofte nødt til at engagere os i konflikten, da borgeren ender med at blive taber. Det skaber uklarhed fra starten af kvindens ophold, og det er svært at få etableret et samarbejde med kommunen om opholdet og de hjælpeforanstaltninger, der skal iværksættes,” siger hun.
På Redernes Krisecenter oplever Line Buus Mohr, at kvinder, der oplever systemsvigt på samme måde som Anna, genindskrives på krisecenter, fordi de er voldsudsatte. Simpelthen fordi deres ustabile boligsituation tvinger dem tilbage i et fysisk og psykisk voldeligt miljø. Når de så kommer på krisecenter, er de for dårlige til at kunne overholde de krav, kommunerne stiller som betingelse for at udbetale ydelser til kvinderne. Og så er de nødt til at skaffe penge til at finansiere deres stofbrug på anden vis.
”Mange af de kvinder, vi indskriver, har levet en meget ustabil tilværelse i perioden indtil de kommer her med massiv vold, misbrug og alt for mange psykiske udfordringer. Kvinderne kan have svært ved at leve op til de krav, kommunen sætter i forhold til fremmøde og mødedeltagelse, samtidig med at de forsøger at finde sig til rette på et krisecenter i en ny by. I værste fald kan det medføre, at kvinden trækkes i ydelse, hvilken kun skaber mere uro. Hvis hun har et misbrug, og derfor er nødt til at skaffe stoffer for at undgå abstinenser, kan det føre til at hun begynder at sælge sex eller lave kriminalitet – begge dele er noget, vi forsøger at forebygge. Formålet med et ophold på krisecenter er jo netop at beskytte kvinden imod voldsudsathed”, siger Line Buus Mohr.
Politisk handling på vej
Men måske er der politisk handling på vej. I hvert fald reagerede Social- og Boligminister Pernille Rosencrantz-Theils kraftigt på facebook, efter hun havde været på besøg i Reden København og hørt om bl.a. Annas historie:
Det her er ikke i orden. Fra ende til anden er systemet ikke gearet til at hjælpe kvinder som Anna. Derfor vil vi ændre massivt på de regler og rammer, der er gældende for denne gruppe af meget udsatte borgere som Anna. Reglerne skal tage udgangspunkt i hvor kaotiske og svære liv nogen mennesker lever. Ellers falder de igen og igen og igen og igen mellem stole. De fortjener bedre!
Anna og mange andre som hende venter nu spændt på, hvad der kommer til at ske.