Louise Fribo, julekoncert

Årets julekoncerter

Arrangement, Nyhed

Igen i år afholdes der julekoncerter til fordel for arbejdet lokalt - i både København og Aarhus.


København

Søndag den 11. december kl. 14-15:00 vil der traditionen tro blive afholdt julekoncert til fordel for Reden Internationals arbejde.

Det er 15. gang koncerten afholdes, og igen i år vil musikere fra Ensemble Hovaldt fylde Københavns Domkirke med musik i verdensklasse.

Ensemble Hovaldt består af internationalt anerkendte messingblæsere og årets solister sopran Louise Fribo og tidligere solotrompetist i Berliner Philharmonikerne Gábor Tarkövi.

Der vil også være taler, og deltagerne kan støtte Reden Internationals arbejde via MobilePay eller indsamlingsbøsser.

 

Aarhus


Reden Aarhus afholder også en støttekoncert. Koncerten afholdes i Aarhus Domkirke lørdag den 10. december 2022 kl. 16-17:00.

Ligesom i København er det Ensemble Hovaldt, som står for den smukke musik, og der vil være en lokal hovedtaler på programmet. Og hvem ved - måske en overraskelse!

Koncerten er gratis, men der vil være mulighed for at støtte det sociale arbejde i Reden Aarhus via MobilePay.