Viden om prostitution

Prostitution

I KFUKs Sociale Arbejde møder vi dagligt udsatte kvinder, som er i prostitution. Her kan du få mere generel information om prostitutionssituationen i Danmark. På Redernes sider kan du finde mere detaljerede oplysninger om vores arbejde.

Definition

Socialstyrelsen definerer prostitution ”som en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling”. KFUKs Sociale Arbejde tager afsæt i denne definition, men har en bredere forståelse, når målgruppen defineres, da vi ikke ønsker, at kvinder i periferien af Socialstyrelsens definition automatisk afvises, hvis de selv ser Reden som et relevant tilbud.

KFUKs Sociale Arbejde arbejder derfor også med kvinder, der har en prostitutionslignende adfærd. Det er f.eks. kvinder, som giver en seksuel ydelse for en modydelse f.eks. et sted at sove, betaling af en barregning eller gaver, men hvor der ikke er en eksplicit forudgående aftale.

Hvor mange kvinder er i prostitution i Danmark?

Fra 2003 til og med 2015 offentliggjorde Socialstyrelsen årligt en beregning over antallet af kvinder og mænd i prostitution i Danmark. Ifølge den sidste opgørelse, som udkom i september 2015, var der minimum 2908 personer, der prostituerede sig i perioden juli 2013 til juni 2014. Socialstyrelsen opgør ikke længere antallet af mennesker i prostitution i Danmark, på grund af for stor usikkerhed omkring tallene.

Socialstyrelsens minimumstal er beregnet på baggrund af den ’synlige prostitution’, dvs. avisannoncer i offentligt tilgængelige medier og tal fra opsøgende socialt arbejde på området. Tallet omfatter således ikke den ’ikke synlige prostitution’, som for eksempel findes i chatrum og datingsider, via mobiltelefon, i barmiljøet og lignende steder.

Prostitution er blevet mindre synligt med tiden og forekommer på flere forskellige arenaer end tidligere, hvilket gør det svært at give et nøjagtigt tal på hvor mange kvinder i prostitution, der findes i Danmark. KFUKs Sociale Arbejdes vurdering er, at tallet er højere end 3000.

Der mangler metoder til at estimere den samlede prostitution, hvor de ikke synlige dele af prostitutionen inkluderes. Omfanget af mennesker i prostitution, der prostituerer sig uden at annoncere og uden at være i kontakt med opsøgende medarbejdere er således ukendt. 

Hvor mange mænd er i prostitution i Danmark?

Der er færre mænd i prostitution i forhold til kvinder. Der findes ikke tal på, hvor mange mænd, der er i prostitution i Danmark. 

SFI’s rapport ’Prostitution i Danmark’ (2011) viser, at mænd i prostitution ofte har andre bevæggrunde og prostituerer sig under anderledes forhold end kvinder i prostitution. Det mandlige prostitutionsmiljø eksisterer i overvejende grad på internettet, hvor der skabes kontakt mellem køber og sælger, og i private hjem, hvor den seksuelle ydelse finder sted. Derfor er det også næsten umuligt at komme med et estimat over hvor mange mænd i prostitution, der findes i Danmark.

Hvor mange mennesker i prostitution er fra udlandet?

I Socialstyrelsens notat ’Migrantprostitution’ (2010) anslås det, at omkring halvdelen af kvinderne i prostitution i Danmark er fra udlandet. Omkring halvdelen af disse kvinder kommer fra Central- og Østeuropa, mens den største enkelte nationalitet blandt mennesker i prostitution fra udlandet er thailandsk. Den tredje største gruppe af kvinder i prostitution i Danmark er fra Nigeria.

I 2010 estimerede SFI, at der i Danmark var 595 udenlandske kvinder i gadeprostitution. De 595 kvinder i prostitution er medregnet i SFIs samlede estimat over kvinder i prostitution i Danmark fra 2010. Omfanget af kvinder i prostitution – fra Danmark og fra udlandet – er imidlertid behæftet med et betydeligt mørketal.

De udenlandske kvinder i gadeprostitution kommer hovedsageligt fra Østeuropa og Afrika, Nigeria i særdeleshed. Mange er lokket til Danmark under falske forudsætninger om et job som for eksempel barnepige eller rengøringsassistent.

Reden International udfører opsøgende gadearbejde for at skabe kontakt til de udenlandske kvinder i prostitution, med det primære mål at finde frem til potentielle ofre for kvindehandel. Læs mere om Reden Internationals arbejde her .  

Du kan også læse mere om menneskehandel – herunder kvinder handlet til prostitution – her.

Hvor foregår prostitution?

Mange af de kvinder i prostitution, som vi møder i vores arbejde, prostituerer sig på flere forskellige arenaer. Prostitution foregår i stigende grad på internettet, bl.a. via diverse datingsites. Der findes altså mange forskellige former for prostitution, og mange mennesker i prostitution gør brug af flere af disse former, herunder:

  • Massageklinikprostitution, som foregår på massageklinikker, som kunden opsøger.
  • Escortprostitution, som foregår i kundens hjem eller et andet aftalt sted som f.eks. et hotel.
  • Privat/diskret prostitution foregår i private eller i diskrete omgivelser som f.eks. mennesket i prostitutions eget hjem eller et lejet værelse i en lejlighed.
  • Privat- og escortprostitution er når der både annonceres for privat/diskret- og escortprostitution.
  • Gadeprostitution, som foregår, når kontakten mellem kunden og den prostituerede skabes på gaden.
  • Barprostitution, som foregår, når kontakten mellem kunden og personen, der prostituerer sig, skabes i et barmiljø f.eks. på en stripbar.
I hvor høj grad er kvinder i prostitution udsat for vold og voldtægt?

Rederne registrerer alle grove voldsepisoder, som de besøgende kvinder er udsat for. Det er dog ikke altid at voldsepisoderne også meldes til politiet, fordi nogle af kvinderne ikke ønsker det. Volden spænder lige fra grove overgreb til voldtægt, og for mange kvinder i prostitution er volden desværre en del af hverdagen.

Redernes erfaringer er, at kvinder i prostitution i højere grad end andre er udsat for vold og voldtægt.

De 299 kvinder, der kom i Reden København i 2017, har fortalt om 26 voldtægter, svarende til næsten 9%. I 2017 blev kun 9% af de volds- og voldtægtsepisoder, kvinderne fortalte om, anmeldt til politiet.

SFI’s kortlægning af prostitution i Danmark tilbage fra 2010 viser, at 18% af menneskerne i prostitution i undersøgelsen oplever vold, og at 20% af dem oplever grænseoverskridelser. Kortlægningen viser også, at kvinder og mænd i prostitution er bevidste om risici ved prostitution. Således bekymrer 21% sig ifølge kortlægningen om at blive udsat for fysisk vold.

Hvilke skadevirkninger er der ved prostitution?

Ud over vold og voldtægt, knytter der sig en lang række andre skadevirkninger til prostitution. Mennesker i prostitution er således særligt udsatte for: stofmisbrug, sygdom, diskrimination, gæld, kriminalisering og udnyttelse.  

Sex uden kondom blandt gadeprostituerede er ikke ukendt, grundet stofmisbrug eller udsigt til højere indtjening. I visse tilfælde foregår ubeskyttet sex også imod kvindens ønske. Det øger risikoen for graviditet og smitte af seksuelt overførte sygdomme som f.eks. HIV. Af andre fysiske skader kan nævnes underlivssmerter, fysiske gener som ryg- og lændesmerter, samt knæskader.

Prostitution kan derudover medføre sociale og psykiske problemer som følge af de coping-strategier, som mange mennesker i prostitution anvender. Overlevelsesmekanismerne kan resultere i mangel på netværk, social isolation, angst for stigmatisering og problemer med intimitet senere hen.

Mange mennesker i prostitution oplever, at deres grænser overskrides eller rykkes, hvilket f.eks. kan medføre lavt selvværd og stigende misbrug. På sigt kan tilstanden føre til angst, udbrændthed, depression, koncentrationsbesvær og søvnbesvær, og i sjældne tilfælde PTSD.

KFUKs Sociale Arbejde mener, at der er behov for større viden og dokumentation om skadevirkningerne ved prostitution både blandt fagfolk og generelt i befolkningen, både i forhold til mange forskellige former for prostitution, og viden om hvordan mennesker i prostitution behandles.

KFUKs Sociale Arbejdes tilbud arbejder med skadesreduktion for mennesker i prostitution, hvilket både indebærer akut hjælp og brobygning til de sociale myndigheder samt målrettet rådgivning og støtte.

Hvad med mindreårige i prostitution?

I Straffelovens § 224 står der:

"Den, der medvirker til, at en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

Straffelovens forståelse af ”betaling” kan både være penge, men også tjenester og ting, som kan gøres op i penge. Og forståelsen af ”samleje” er alle former for seksuelt samvær.

Alt seksuelt samvær med unge under 15 år bliver desuden betragtet som seksuelt overgreb.

SFI’s undersøgelse ’Prostitution i Danmark’ (2011) viser, at cirka 10 procent af prostituerede har haft deres debut senest i en alder af 18 år.

Vi ved, at mange kvinder i prostitution har haft deres prostitutionsdebut før de fyldte 18 år.

Socialstyrelsen gennemførte i 2010 en række spørgeskemaundersøgelser blandt udsatte unge. Undersøgelserne viser, at 1-2 procent af de unge piger og drenge under 18 år har erfaringer med at sælge sex.

Få mere viden om unge og prostitution på RedenUngs hjemmeside.

Hvem er kunderne i prostitution?

Rambøll lavede i 2013 en kortlægning af prostitutionsefterspørgslen for Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Kortlægningen viste, at det både er relativt udbredt blandt danske mænd og også alment accepteret at købe sex hos prostituerede. Andelen af mænd i alderen 18-65 år, der har erfaring med købesex, var 15,5 %. Der var sexkøbere i alle aldersgrupper og samfundslag, og det viste sig, at der ikke er noget særligt kendetegn ved sexkøberen.

Det vil derfor sige, at de mænd, der havde købt seksuelle ydelser, var:

Lige så ofte gifte som ugifte. Fra alle aldersgrupper, men typisk mellem 25 og 40 år.

 

Der findes ingen nyere kundeundersøgelser på prostitutionsområdet.

  • Gennemsnitligt 25 år første gang, de havde købt seksuelle ydelser.
  • Fra alle sociale lag.
Lovgivning og politiske tiltag på prostitutionsområdet

Her kan du læse om den lovgivning og de politiske tiltag, der findes på prostitutionsområdet.

Hvilken indsats gør Danmark på prostitutionsområdet i praksis?

Kommunerne har i kraft af Serviceloven pligt til at rådgive og tilbyde hjælp og støtte til personer med særlige sociale problemer, herunder personer, der ønsker at forlade prostitution. I praksis er det dog de færreste kommuner, der tilbyder dette.

I 2012 afsatte Satspuljepartierne 46 mio. kr. til projektet ’Exit Prostitution’ (2012-2016), som skulle imødekomme behovene hos mennesker i prostitution. Fire kommuner deltog i, og havde positive erfaringer med, projektet, viser en evaluering fra SFI (2017). 

KFUKs Sociale arbejdes Reder i København, Odense, Aarhus og Aalborg varetager mestendels indsatsen over for udsatte kvinder. Reden International arbejder med udenlandske kvinder i prostitution med fokus på kvinder, der er handlet til prostitution. Dertil står Reden International for opsøgende gadearbejde i København, rådgivning i Mødecentret samt Exit-forløb. Svanegrupperne hos Reden Aalborg er tilbud til kvinder, der ønsker at forlade prostitution.

Læs mere om KFUKs Sociale Arbejdes institutioner her.

KFUKs Sociale Arbejde efterlyser konkrete politiske målsætninger for prostitutionsområdet, og at målene efterfølgende afspejles i den politiske prioritering af midler. Det handler ikke bare om flere ressourcer, men også om en fokuseret og helhedsorienteret indsats, der rent faktisk virker.

Læs mere om vores konkrete indsatser her.

Hvad siger den danske lovgivning om prostitution?

I Danmark er det lovligt at købe seksuelle ydelser af en person, uanset køn, som er fyldt 18 år.
Er personen under 18 år, er det derimod strafbart (Straffeloven §224). Det er også lovligt at sælge seksuelle ydelser i Danmark.

Det er strafbart at holde bordel, at forlede nogen til at prostituere sig eller få fortjeneste af, at nogen prostituerer sig (rufferi). Rufferi kan straffes med fængsel indtil 4 år (Straffeloven §233).

Straffen for at købe seksuelle ydelser af en mindreårig er bøde eller fængsel op til 2 år (Straffeloven §223 a).

Det er også strafbart at optræde som mellemmand, at udnytte andres prostitution eller at udleje værelse i hotel, som benyttes til prostitution (Straffeloven §233). Mellemmandsvirksomhed kan straffes med fængsel op til 3 år, og udlejning af værelser til prostitution kan straffes med fængsel op til 1 år.

Kort sagt er det ulovligt at tjene penge på, at andre mennesker er i prostitution. Prostitution er i sig selv som erhverv ikke lovligt, men det er heller ikke ulovligt at prostituere sig, og de prostituerede skal betale skat af deres indtjening. Prostituerede skal være registrerede som selvstændigt erhvervsdrivende og indberette moms til staten. Men fordi prostitution ikke er et legalt erhverv, kan prostituerede ikke blive optaget i en A-kasse med dertilhørende rettigheder.

KFUKs Sociale Arbejde mener, at køb af seksuelle ydelser bør kriminaliseres ved lov. Vi ser et forbud mod køb af seksuelle ydelser som et middel til at begrænse prostitution og til at ændre holdningen i samfundet. Men der er risiko for, at lovgivning vil påvirke mennesker i prostitution negativt, fordi markedet - og dermed indtjeningsmuligheder og kundegrundlag - bliver mindre. Et forbud kan derfor ikke stå alene og bør derfor følges op af relevante lovændringer på socialområdet.

Hvor ofte griber politiet ind over for rufferi i Danmark?

I 2012 viser politiets tal , at der blev rejst 95 sigtelser for rufferi. I 2013 viste tallene, at der var sket et markant fald i sigtelser for rufferi. Der var 9 sigtelser for rufferi. Tallet for 2014 lyder på 40 sigtelser for rufferi, i 2015 var antallet af sigtelser nede på 14 og i 2016 på 11.

Hvilke ændringer har den danske prostitutionslovgivning gennemgået og hvornår?

Den tidligste bestemmelse om kvinder i prostitution findes i "Kong Hans Håndfæstelse" for hele Danmark fra 1496. Den indebar bl.a., at prostituerede skulle bære huer - halvt røde og halvt sorte - og klædedragter, der kunne adskille dem fra resten af befolkningen.
Bestemmelsen blev ophævet i 1522 med udstedelse af "Kong Christian den Andens Ordinants eller saakaldte verdslige lov". Den sagde til gengæld, at folk, der forbrød sig mod prostituerede, skulle halshugges.
1683: Prostitution blev forbudt ved Danske Lov. Kvinder, der bedrev utugt i horehuse, blev straffet med kagstrygning (pisk) eller indsat i spindehuset.
1815: Kong Frederik VI indførte et uofficielt politiregulativ, som skulle regulere de prostituerede og dermed forsøge at få kønssygdomme under kontrol. Kvinderne skulle hver måned lade sig undersøge og afgive forklaring på politikammeret om deres sundhedstilstand.
1840: Det var praksis, at en kvinde, der ernærede sig som prostitueret, skulle lade sig indskrive som "offentligt fruentimmer". Hun blev kun slettet af protokollen, hvis hun blev gift eller kunne dokumentere, at hun ikke ville lade sig prostituere igen.
1844: De prostituerede skulle nu undersøges for kønssygdomme en gang om ugen af en politilæge.
1863: Politiregulativet fra 1815 blev ophøjet til lov. Det betød, at tilsynet med de prostituerede blev lovmæssigt underbygget.
1866: Ny straffelov fastslog, at prostitution og rufferi var ulovligt og blev straffet med fængsling eller forbedringshus. De prostituerede kunne dog stadig frit udføre deres erhverv, hvis de lod sig indskrive som "offentlige fruentimmere".
1871: Kommunerne udenfor København blev bemyndiget til at fastlægge en ordning af prostitution og legalisere bordeller.
1874: Lov om "foranstaltninger til at modarbejde den veneriske smittes udbredelse" blev vedtaget. Den legaliserede ikke prostitution men derimod myndighedernes kontrol af prostitution. Loven indebar blandt andet, at politiet fik bemyndigelse til at tvangsindskrive kvinder som prostituerede, at pålægge dem forskellige indskrænkninger i den personlige frihed og de fik pligt til at lade sig underkaste regelmæssig kontrol for kønssygdomme hos politilægen.
1877:I København trådte "Regulativ for politiets tilsyn med Offentlige Fruentimmere i Kjøbenhavn" i kraft. Det betød, at politiet nu fik myndighed til ikke alene at føre tilsyn med de prostituerede og deres lægeundersøgelser men også deres bolig, færden på gaderne og bordellerne. Prostituerede skulle derudover bære en slags uniform, så man kunne kende dem. Sundhedspolitiet kontrollerede den offentlige prostitution, og de prostituerede skulle møde til to ugentlige lægetjek.
Deres sundhedsmæssige tilstand blev beskrevet i en såkaldt kontrolbog, som de skulle bære på sig. Derudover blev det bestemt, at de offentlige bordeller skulle ligge i særlige gader. For de prostituerede, der lejede sig ind på værelser, fastsatte politiet priserne på kost og logi, så de prostituerede ikke blev økonomisk udnyttet. Prostituerede måtte ikke bo sammen med deres børn, andre prostituerede kvinder eller kærester.
1895: Loven fra 1874 blev ændret så en kvinde ikke længere kunne tvangsindskrives som prostitueret.
1901: Tilladelsen til at holde bordel blev ophævet. Straffen var fængsel eller forbedringsarbejde indtil 2 år.
1905: Loven om, at de prostituerede skulle indskrive sig som "offentlige fruentimmere", blev afskaffet.
1906: Loven fra 1901 blev befæstet. Prostitution og bordelvirksomhed blev igen kriminaliseret og kunne straffes med tugthusarbejde, fængsel eller tvangsarbejde.
1930: Straffeloven fra 1866 blev ændret, så prostitution kun var strafbart, hvis den fulde indtægt kom fra prostitution, mens prostitution som bierhverv ikke var strafbart.
1999: Straffeloven blev ændret, hvilket betød, at prostitution blev afkriminaliseret. Til gengæld blev det gjort strafbart at købe seksuelle ydelser af mindreårige under 18 år. Bordelvirksomhed og rufferi er fortsat kriminelt.
2002: Menneskehandel blev gjort strafbart med op til otte års fængsel.
2012: Opfordring til at kommunale medarbejdere skal hjælpe handicappede med kontakt til prostituerede fjernes.

Hvordan ser prostitutionslovgivningen ud i andre lande?

I dag er køb af seksuelle ydelser kriminaliseret i både Sverige, Norge, Island, Irland, Nordirland, Frankrig, Canada og Finland. Forbuddene mod køb af sex har virket, hvilket særligt er dokumenteret i Sverige, hvor loven ikke alene har begrænset prostitutionens og menneskehandlens omfang, men også har medvirket til en generel holdningsændring hos befolkningen. I Sverige har man således haft positive erfaringer med at indføre et forbud mod køb af sex.

Erfaringer med et sådant forbud har også været gode i Norge. Den norske rapport ’Evaluering av forbudet mot kjøp av seksuelle tjenester’ fra 2014 viser, at prostitutionsomfanget i Norge er reduceret med 20-25 procent til sammenligning med året før et norsk forbud mod at købe seksuelle ydelser trådte i kraft.

I Holland har det siden 2000 været lovligt at tjene penge på andres prostitution som bordelejer samt at prostituere sig. Det samme gælder for Tyskland, som lovliggjorde de samme forhold i 2002. I de to lande trives menneskehandel og tvungen prostitution, og der er således et markant internationalt netværk omkring prostitutionsmiljøet.

I Tyskland kan mennesker i prostitution registrere sig i en forening, men langt de fleste mennesker i prostitution er ikke registreret. Langt de fleste mennesker i prostitution i Tyskland er ikke tyskere, men kvinder, der kommer fra fattige lande med ringe arbejdsmuligheder. Siden 2017 har det været obligatorisk for mennesker i prostitution i Tyskland at registrere sig til de relevante myndigheder .

Et studie fra 2007 viser, at situationen for mennesker i prostitution i Holland ikke er blevet forbedret siden lovændringen, ej heller er trivslen blandt menneskene i prostitution øget. Et andet studie fra 2010 viser, at afkriminaliseringen og legaliseringen af sexindustrien i Holland ikke har medført et fald i den skjulte eller illegale prostitution.

Hvis du er interesseret i at vide mere om lovgivningen på prostitutionsområdet i andre lande, kan du besøge CAP – Coalition Abolition Prostitution’s hjemmeside .