Ophold på krisecenter giver bedre trivsel
De kvinder, der har haft ophold på et af KFUKs Sociale Arbejdes Krisecentre, trives ofte bedre, når de har været på centrene et stykke tid. Det lyder som en selvopfyldende profeti, men det, der er svært i livet, forsvinder ikke bare fordi man flytter på krisecenter. Løbende trivselsmålinger er et af de redskaber, personalet kan bruge i samarbejde med kvinden under hendes ophold.
Af Pernille Kjær Jessen
Når man kommer på krisecenter er det for at komme væk fra en uholdbar og farlig livssituation – og for at få det bedre. Derfor er det afgørende at følge kvindernes trivsel, selv om det går op og ned.
"Alt er ikke fremgang på et krisecenter. Vi arbejder med det, der ligger under overfladen. Når kvinderne kommer, oplever de lettelse og ro de første par dage, men så begynder det at ulme fordi de får ro til at tænke. De er ikke længere i overlevelsesmode. Vi skal hjælpe dem til at håndtere alt det, der dukker op til overfladen. Vi har samtaler, vi går ture, vi giver NADA (som er en recovery-metodebaseret på øreakupunktur). Vi forsøger gennem forskellige aktiviteter bare at være med dem. Nogle har brug for at være alene, andre har brug for tid med personalet. Det er individuelt. Vi er nødt til at tænke ud af boksen for at se, hvad der virker.”
Sådan fortæller Line Buus Mohr, der er faglig koordinator på Redernes Krisecenter på Fyn, der er et specialiseret krisecenter målrettet kvinder i misbrug.
For at følge med i hvordan kvinderne har det, arbejder man med såkaldte WHO-5-målinger. Redskabet bygger på fem konkrete spørgsmål, som giver et generelt billede af et menneskes trivsel. Men der kan være en udfordring i at bruge et generelt måleredskab til meget udsatte mennesker med misbrug, forklarer Line Buus Mohr:
"De kvinder, der træder ind ad døren her, har ikke haft et liv, som giver mening i forhold til at handle direkte på baggrund af et måleredskab fra WHO. Men vi prøver at finde noget i de spørgsmål, som giver mening for kvinden og som hun kan relatere til, og kvinderne kan godt forholde sig til de konkrete spørgsmål. Vi bruger derfor målingerne aktivt i samtalerne under kvindernes ophold."
Kvinderne i misbrug scorer meget lavt i forhold til baggrundsbefolkningen. Generelt vurderes en score under 36 at indikere stor risiko for depression, men kvinderne på Redernes Krisecenter Fyn ligger meget lavere.
”Alle vores kvinder ligger rigtig lavt, men det betyder ikke, at vi straks ringer efter en læge, fordi vi bliver voldsomt bekymrede, men det skal helst på et tidspunkt begynde at gå den anden vej. Tallene går lidt op og ned. Når det går bedre, og man begynder at kigge hen imod den tid, hvor man skal bo et andet sted, kan tallet gå ned igen. Søvn og energi kan også blive påvirket. Så tallene er selvfølgelig ikke den eneste indikator. Vi har et samlet blik på hele kvindens situation”, fortæller Line Buus Mohr og fortsætter:
”Kvinderne er ofte meget misbrugende, og træder ind af døren fordi de er voldsudsatte. De trives ikke og slet ikke når vi kigger i retning af resultatet i trivselsmålingen. Det er derfor vigtigt for os at sende dem ud af døren med bedre trivsel, velvidende at deres trivsel fortsat for mange vil være målt lavt, men vi vil hellere nå i mål end at sætte barren for højt i forhold til målingerne”.
Mere fokus på målinger
På KFUKs Sociale Arbejdes krisecenter er målgruppen kvinder uden misbrug og ofte med medfølgende børn. Her bruger man også WHO-5-redskabet, men fordi målgruppen er en anden end på Fyn, ser tallene helt anderledes ud.
Over 50 procent af kvinderne på Krisecentret har en anden oprindelse end dansk. Cirka 2/3 kommer fra Mellemøsten, Østeuropa og Thailandsområdet. Der er en del, som er familiesammenført. Krisecentret ser mange kvinder fra arrangerede ægteskaber og en del af de unge er udsat for æresrelateret vold – ofte fra forældrene.
”Vi har fået mere fokus på målinger, som vi typisk bruger ved indskrivning og igen når kvinden rejser ud. Den er med i opholdsplanen men måles kun de to gange. Kvinderne vil gerne, men der kan være sproglige vanskeligheder. Vi bruger tolk til møderne, men ellers kommunikerer vi med kvinderne ved hjælp af fagter, lidt engelsk og en translatør”, fortæller Ida Collatz Christensen, som er kontaktperson på KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter.
"De gennemsnitlige målinger viser tydeligt, at kvinderne får det bedre i løbet af opholdet. Men der er en tendens til at trivslen falder igen, hvis kvinderne har opholdt sig længe på krisecentret. Det er individuelt hvornår, men det sker gerne, når der er gået et års tid, da kvinderne på det tidspunkt længes efter at komme ud i egen bolig, da de er ved at være trætte af at bo på krisecenter og dele køkken og bad med andre kvinder.”
”Mange af kvinderne har ikke prøvet at bo alene før. De har mødt deres voldsudøver tidligt og kan godt være bekymrede ved tanken om at skulle bo alene. Vi prøver at hjælpe kvinderne i kontakt med noget netværk, så de ikke kommer til at sidde alene i en lejlighed, når de skal flytte herfra.”
Der arbejdes med WHO-5-målinger på alle krisecentre i KFUKs Sociale Arbejde. Udover Redernes Krisecenter Fyn og KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter findes også Redernes Krisecenter Midtjylland, Reden Internationals Krisecenter og Herberget Lærkereden i Aalborg.
Selvom Freja Jensens 21-årige liv på mange måder virker almindeligt med studie, job, kæreste og egen lejlighed, så har vejen dertil været alt andet end almindelig. I halvandet år havde hun nemlig brug for Redernes Krisecenter, fordi vejen var brolagt med svære udfordringer såsom angst, stofmisbrug og psykisk vold i familien.
”Jeg kender mig selv bedre, fordi jeg har fået lov til at mærke mig selv her. Og virkelig mærke, at det er okay at være ked af det. Og det er okay at være vred. Også fordi der har været nogle her, der kunne gribe mig. Og der har været nogle, der kunne komme og sige; hvad har du brug for Freja? Har du brug for bare et kram? Der var ikke nogen, der sagde; du må ikke græde, fordi det er forkert. Der var altid nogen til at gribe mig. Hele tiden. Og man kunne komme ned kl. 03.00 om natten, og så kunne man sidde inde i stuen og se en film og bare hygge. Og der var nogen til at gribe én”.
”Jeg vil aldrig ønske for nogen, at man ender her, fordi det er ikke det, der er meningen med ens liv. Men det er rart, at der er steder som Redernes Krisecenter til at gribe folk, når de har brug for det. Jeg ved ikke, hvad jeg ville have gjort, og hvor jeg ville have været henne i dag, hvis jeg ikke havde haft den her mulighed. Så havde jeg sikkert tænkt; jamen, så kan det hele også bare være lige meget. Så var jeg slet ikke kommet videre. Overhovedet.
Yasmin på 27 år med somaliske rødder bliver indskrevet på KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter sammen med sin søn på 2½ år januar 2021. Yasmin fortæller, at da hun bliver gravid ændrede hendes eksmand adfærd. Hun har ham flere gange mistænkt for utroskab, og når hun italesatte det, blev han meget vred. Yasmin fortæller, at han slog hende, hvis hun modsatte sig ham. Hun fortæller også, at hun blev til en au pair, der skulle gøre rent og passe børn. Yasmins eksmand kritiserede ofte hendes rengøring, måde at lægge tøj sammen på osv. Senere i forholdet fandt Yasmin N ud af, at de kærester, som hendes eksmand havde børn med, begge havde haft ophold på krisecenter pga. vold i forholdet.
Personalet på krisecentret oplever, at Yasmins eksmand forsøger at opretholde et forhold til Yasmin som før hun kom på krisecenteret. Han beder hende om at overnatte i huset, og kontrollerer hvad hun foretager sig, når han har samvær med sønnen. Personalet støtter Yasmin i sige fra over for eksmandens mange forslag om, at de skal gøre noget fælles som fx at tage på længere rejser.
Efter otte måneder på krisecentret bliver Yasmin tilbudt en lejlighed af Københavns kommune. Det er første gang, Yasmin skal bo alene. Hun har fået kontakt til sin lillebror og mor igen, og hun glæder sig til, at de skal se hendes nye hjem. Yasmin er også blevet venner med andre beboere på krisecenteret.
Et halvt år efter Yasmin er flyttet, kommer hun til gensynsdag på krisecenteret. Yasmin fortæller, at hun har fået fuldtidsjob som pædagogmedhjælper og drømmer om at blive radiograf. Det går godt med hendes søn, der tydeligvis er glad for gensyn med personalet. Yasmin virker glad og både hun og sønnen ser ud til at være i god trivsel.
Artikel bragt i Årsberetningen 2022/2023