Fleksibilitet og frit valg er afgørende, hvis bostøtte skal blive en succes

Af Pernille Kjær Jessen

Søren Romar har været forstander på Lindevangen og Lærkehøj, i daglig tale kendt som Herbergerne på Frederiksberg, i 28 år. Han kender borgerne, medarbejderne, kommunen og de skiftende politiske vinde, der blæser på hjemløseområdet, rigtig godt.

Den nye hjemløsereform rummer mange kvaliteter, mener Søren Romar, men et afgørende parameter for, om den bliver en succes og rent faktisk formår at hjælpe flere mennesker ud af hjemløshed, er den bostøtte eller efterforsorg, der gives til borgerne, når de efter kun tre måneders herbergsophold skal flytte i egen bolig.

Hidtil har man benyttet begrebet efterforsorg, når borgeren flyttede fra herberg og til egen bolig, men i den nye bostøtteparagraf lægges der op til, at man fremadrettet kun taler om bostøtte – uanset om man flytter direkte fra herberg i egen bolig.  

Hvis bostøtten er på plads til tiden, er fleksibel og borgene har tillid til den bostøttemedarbejder, de har fået tildelt, er der gode chancer for, at folk bliver i deres nye bolig, og at der dermed er en borger mindre, der fylder i hjemløsestatistikken.

”Jeg er enig i grundtanken i den nye hjemløsereform – at man skal hurtigere ud i egen bolig. Det bliver bestemt ikke lettere at flytte i egen bolig, hvis man har boet for længe på herberg. Men overgangen til egen bolig er sårbar og svær, og derfor er det så vigtigt, at den støtte man får er den rigtige, og at den er på plads fra dag ét. Ellers risikerer man at tabe det hele på gulvet”

Den nye hjemløsereform lægger op til kortere herbergsophold. Hvor det gennemsnitlige ophold på Lindevangen og Lærkehøj i dag er ca. 8 måneder, lægger planen op til, at der helst ikke skal gå mere end ca. 3 måneder før borgeren kommer i egen bolig. Det er det, der ligger i begrebet Housing First – at man starter med at tilbyde folk en bolig, når man ønsker at hjælpe dem ud af hjemløshed.

Lindevangen og Lærkehøj har lang erfaring med at tilbyde bostøtte og efterforsorg – på Lindevangen har man gjort det siden 2001. Herberget visiterer selv til bostøtten og leverer ydelsen. Dette gælder dog kun borgere, som har hjemme i Frederiksberg Kommune.

Der er fem medarbejdere ansat, som har bostøtte og efterforsorg som deres primære arbejdsopgave - to af disse er bevilget af Frederiksberg Kommune, så kommunen betaler for, at Lindevangen kan levere bostøtte for dem, når borgerne flytter fra herberget og i egen bolig.

”Det har den kæmpe fordel for borgerne, at de kender de medarbejdere, som hjælper dem til rette i deres nye bolig, som kommunen har skaffet til dem. Ofte har folk jo været glade for at opholde sig på et af vores herberger. Man har fået ro på, man har fået hjælp til alle de ting, som er svære, når man lever som hjemløs, og man har ofte fået en god relation til de medarbejdere, som man oplever har hjulpet en. Når man skal flytte sker der så ofte det, at borgeren synes det er trygt, at det er en medarbejder fra samme institution, som hjælper én videre og til rette i den nye bolig”, siger Søren Romar.

 

Borgernes frie valg skal sikres

Søren Romar understreger, at kommunerne også selv kan levere bostøtte, og i mange tilfælde gør det. Men Lindevangen og Lærkehøj kan levere en meget fleksibel løsning med fokus på borgernes behov - som jo ofte kan ændre sig fra uge til uge. Og hvis borgeren oplever, at bostøtten ikke matcher de behov, man har i den sårbare overgang fra herberg til egen lejlighed, risikerer man at flytningen ikke lykkes, og at borgeren i løbet af kort tid flytter ud af boligen igen og kommer retur til herberget.

Hidtil har man som borger selv kunnet vælge, om ens bostøtte skulle komme fra kommunen eller fra det herberg, hvor man har været indskrevet – også selvom det er lang tid siden, at man boede på herberg.  Og det er fortsat vigtigt politisk at sikre, at borgeren får den bostøtte, som borgeren gerne vil have, mener han.

”I øjeblikket er det uafklaret, hvem der skal bestemme hvor bostøtten i fremtiden skal komme fra – om det er kommunen, der har den opgave, eller om vi som civilsamfundsaktør kan få lov at byde ind. Det vigtigste for mig er, at borgeren fortsat har et frit valg i den sammenhæng”

 

En del af civilsamfundet

Han understreger, at Lindevangen og Lærkehøj som en del af KFUKs Sociale Arbejde er en del af civilsamfundet, og at man som civilsamfundsorganisation har nogle særlige muligheder i forhold til fleksibilitet og agilitet.

”En kommune er jo et stort maskineri, og er i langt højere grad end os opdelt i forskellige siloer. Vi er et lille team på fem medarbejdere, som har mulighed for at være fleksible, og som har leveret efterforsorg og bostøtte igennem mange år. Vi kender målgruppen, fordi de ofte har boet hos os inden de flytter i egen bolig. Vi har et fantastisk samarbejde med Frederiksberg Kommune, og vi vil også gerne levere bostøtte til  fx Københavns Kommune, hvis kommunen er interesseret. Vi har jo mange borgere boende på herbergerne, som har hjemkommune i København”, slutter Søren Romar.

 

Artikel bragt i Budstikken 3, december 2022