Du er her:

Vesterbro 91, 2. th, 9000 Aalborg | Telefon: 4089 4044 | E-mail: kontakt@laerkereden.dk | CVR: 41146907

Counseling
Værelse Lærkereden

Formål med opholdet på Lærkereden

Formålet med Lærkereden er at tilbyde et midlertidigt ophold til kvinder i alderen 18-30 år, i hjemløshed eller funktionel hjemløshed og med sociale problemer.

Gennem et ophold på Lærkereden har du som kvinde i hjemløshed eller funktionel hjemløshed, mulighed for et trygt sted at sove og hjælp til de sociale udfordringer, du eventuelt har.

Lærkereden henvender sig primært til dig, hvis du er en kvinde omkring alderen 18-30 år, er hjemløs eller funktionelt hjemløs og har andre sociale udfordringer som eksempelvis ensomhed, vold, bytte af seksuelle ydelser, mm., og hvis du har brug for et sikkert sted at opholde dig og sove. På Lærkereden har vi mulighed for at hjælpe dig med at bearbejde de udfordringer, du har brug for støtte til.

Lærkereden har først og fremmest til formål at tilbyde omsorg, støtte samt sikre og trygge rammer, hvor du kan opbygge dit mentale overskud til at arbejde med at forandre din livssituation. Du får støtte og hjælp, så du på sigt kan opnå varige livsforbedringer og et liv uden hjemløshed i egen bolig.