Du er her:

Nygårdsvej 134b 3.sal (indgang gennem gården) 6700 Esbjerg  | Telefon: 51 97 79 24 | E-mail: kontakt@redenesbjerg.dk 

baggrund kfuksa
Reden Ung logo

Ungeindsatsen

Er du mellem 15-30 år og kan du genkende følgende:

  • Måske har du eksperimenteret med sugardating, porno, camsex, salg af nøgenbilleder og lign.
  • Oplevet problemer med udveksling, salg eller bytte af intimitet og sex
  • Været udsat for seksuelle grænseoverskridelser, grooming, hævnporno, sextortion, voldtægt, mv.
  • Eller du kender én, der kan genkende ovenstående - du ved ikke, hvordan du kan hjælpe, eller om du overhovedet skal blande dig.

Det kan også være at du kvinde og er i øget udsathed grundet sofasurfing, forbrug af stoffer/alkohol, dårlig økonomi mv., så tilbyder Reden Esbjerg samtaler, støtte og hjælp ud fra dine ønsker og behov og vi har ikke en forventning om, at du skal stoppe med at bytte eller sælge seksuelle ydelser.

Seksuelle gråzoner kan være mange ting, og det kan være svært at tale, med dem man kender, om det.

I Reden Ung i Esbjerg sidder Nanna klar til at snakke med dig, og der er ingen spørgsmål eller følelser, der er forkerte.

Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt.

 

Tilbud til dig mellem 18-30 år

Udover at du kan benytte dig af Reden Esbjergs øvrige tilbud, er der en række tilbud særligt for dig, der er i alderen 18-30 år.

Vi tilbyder samtaler og rådgivning ud fra dine ønsker og behov, om bl.a. salg og bytte af seksuelle ydelser, ensomhed, grænser, selvværd, handlemuligheder, økonomi, beskæftigelse, bolig, vold, mm. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om vi kan hjælpe dig.

Vi tilbyder også følgeskab og bisidning til fx lægen, kommunen, psykiatrien, mm. ved behov.

Vi afholder regelmæssigt sociale arrangementer, hvor vi bl.a. har fællesspisning, tager i zoologisk have, i teater, i biografen, laver kreative aktiviteter, mm.

Reden Ung findes også i Odense, Aarhus, Aalborg og København