Du er her:

Pjentedamsgade 36, 5000 Odense C | Telefon: 6614 2979 | E-mail: mm@redenodense.dk

En rede af hjælpende hænder
Signaturbillede af Reden Odense

Reden Odense er et trygt tilflugtssted for kvinder over 18 år.

Om Reden Odense

Reden Odense er en del af KFUKs Sociale Arbejde, som er en privat medlemsorganisation, der også har Reder i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

Der findes også Redernes Krisecenter i Odense: et krisecenter for voldsramte kvinder i aktivt misbrug, som er en separat institution. Redernes Krisecenters side finder du her

Siden 1990 har Reden Odense været et fristed for kvinder over 18 år, som lever et liv præget af misbrug, prostitution, psykiske vanskeligheder og hjemløshed. 

Reden er et være- og rådgivningssted, hvor kvinderne kan få sig en pause fra det hektiske miljø på gaden.

Reden er et gratis og anonymt tilbud. Vi tilbyder både rådgivning og vejledning ved socialrådgiver, samtaler, gratis mad, støtte og omsorg samt muligheden for overnatning i akutte tilfælde. Samtidig fungerer Reden ofte som bisidder i kvindernes kontakt til offentlige myndigheder, og generelt som brobygger mellem kvinderne og det sociale system.

Reden arbejder for at forebygge, begrænse og afhjælpe de skader og følgevirkninger, som kvinderne pådrager sig ved at leve et liv med misbrug og prostitution. Vi hjælper og støtter også de kvinder, der ønsker at forlade prostitution.

I Reden Odense kommer danske, grønlandske og udenlandske kvinder, som er i et misbrug og som ofte har erfaring med forskellige prostitutionsformer – herunder gadeprostitution og gråzoneprostitution. 

Reden Odense prøver at hjælpe alle der har akut brug for vores hjælp.

Vi henviser nogle gange udenlandske kvinder til relevante samarbejdspartnere, herunder vores kolleger i Reden International eller Socialstyrelsens Center mod Menneskehandel , for en grundigere udredning med fokus på deres rettigheder i Danmark.

Reden Odense har driftsoverenskomst med Odense Kommune og Socialstyrelsen. Alt andet end drift finansieres af fondsmidler og private donationer. Vil du støtte vores arbejde? Læs mere her.

Læs mere om Reden Odenses arbejde og se tal og statistikker i Årsrapporten til højre.