Følgeskab med konkrete resultater hjælper – men der er et dilemma

Af Mads Andersen Høg

Marie Louise Damgaard startede 1. januar 2022 som leder af Herberget Lærkehøj på Frederiksberg, og for hende er en af de vigtigste indsatser på herberget at støtte beboerne i at komme ud af den sociale og strukturelle eksklusion, som stort set alle beboerne på forskellig vis oplever.

Lærkehøj tager imod nogle af de mest udsatte mennesker med svære sociale udfordringer herunder stofbrug og psykiske lidelser. Sundhedsområdet er et eksempel på hvordan beboerne står uden for samfundet.

Mange har på forskellig vis et belastet helbred, men kontakten til egen læge og sundhedsvæsnet er svær. Lærkehøj har en læge og sygeplejerske ansat til at tage sig af det mest akutte, men en vigtig del af den pædagogiske indsats på herberget er også at skabe kontakt til det etablerede system og støtte beboerne i at bruge det.

”På papiret er det relativt let at få egen læge eller fx at få en tid på misbrugscentret. Men målgruppen hos os har som regel allerede oplevet rigtig mange skift i deres liv, og dét at starte hos en ny læge eller behandler igen, kan være svært at overskue,” forklarer Marie Louise.

Medarbejderne gør en stor indsats for at motivere beboerne og yde følgeskab til fx lægebesøg. Men en tur igennem byen, en konsultation på maks. 15 minutter hos egen læge og derefter en henvisning til en specialist kan gøre, at vejen føles meget lang for den enkelte borger.

Derfor er Marie Louise rigtig glad for tilbud som den sociale tandpleje på Frederiksberg og den nyåbnede flexklinik på Bispebjerg Hospital. Flexklinikken er målrettet socialt udsatte, hvor personalet har god tid og fornemmelse af den pædagogiske tilgang, og hvor de kan handle med det samme på de sundhedsproblemer, den pågældende borger har.

”Det gør en kæmpe forskel, at beboerne kan se konkrete resultater, når vi følger dem. På flexklinikken kan man blive tilset af en specialist med det samme, hvis der er behov for det. Man får også ofte medicin i hånden og med hjem med det samme. Og så har de erfaring med vores målgruppe – de ser hele mennesker, og de kan rumme kompleksiteten. Det samme gælder den sociale tandpleje. Også her kan de meget konkrete resultater virke motiverende – fx at tanden kommer ud med det samme og smerterne er væk.”

Der er dog et dilemma i arbejdet med følgeskaber, påpeger Marie Louise:

”På den ene side er det vores opgave at hjælpe beboeren med at møde til de pågældende aftaler for at få løst konkrete problemer. På den anden side er det af afgørende betydning, at beboerne lærer at benytte sig af det sociale og sundhedsmæssige system på egen hånd. Kun på denne måde bliver det bæredygtigt i længden. Målet er jo, at gøre mennesker mere selvhjulpne. Så det er en balance i at skabe kontakter og støtte med følgeskab, og samtidig arbejde pædagogisk med at ruste beboerne til selv at kunne navigere i og benytte systemerne.”

Den nye hjemløsereform som sigter på kortere herbergs ophold, skubber til den balance, vurderer Marie Louise:

”Hvis man kun skal være tre måneder på herberg, så skal en stor del af arbejdet med kontaktetablering til det social- og sundhedsmæssige system ligge i den efterfølgende bostøtte – da det jo ikke på forhånd er kendt hvor beboerne vil få tilbudt bolig. Det vil være bostøttens opgave at skabe kontakter i lokalområdet ved den nye bolig. Så her skal vi genoverveje, hvilken rolle herbergerne skal have, i forhold til at støtte op om den proces.”

Redaktionel note: Hjemløsereformen blev vedtaget 4. maj 2023.

Artikel bragt i Årsberetningen 2022-2023