Du er her:

Sjællandsgade 6, 8000 Aarhus C | Tlf. 86 20 44 74 eller 86 20 44 71 | Mail: as@reden.dk | Åbent kl. 12:00 - 22:00 alle ugens dage.

Reden Aarhus

Sundhedsklinikken

Som et nyt tilbud vil der fra oktober 2018 åbne en sundhedsklinik i redens lokaler på Sjællandsgade 6.

Sundhedsklinikken i Reden Aarhus er et frivilligbåret tilbud til de udsatte kvinder, der har brug for sundhedsrådgivning og vejledning. Frivilliggruppen består af både læger og sygeplejerskestuderende. Klinikkens åbningstider er hver tirsdag mellem kl. 17-20. 

Reden Aarhus

I Sundhedsklinikken kan de frivillige læger og sygeplejerskestuderende foretage tests, podninger og målinger, samt lettere sårplejeopgaver, rutinetjek, udlevering samt vejledning iht. værktøj, kondomer, graviditetstest, mv. Der kan også foretages underlivsundersøgelser samt hjælp til prævention. 

Derudover kan de frivillige i sundhedsklinikken også foretage forebyggende sundhedssamtaler om eksempelvis rygning, kost, smittefarer og om seksualitet.

For mange af de kvinder, der kommer på Reden Aarhus, kan det være en udfordring at søge egen læge. De kan føle sig misforstået, uvelkomne eller blot have svært ved at navigere i det offentlige sundhedsvæsen. Derfor vil Sundhedsrådgivningen arbejde tæt sammen med personalet på Reden om at støtte kvinderne i at få lavet aftaler med fx egen læge eller anden aktør i sundhedssystemet. 

Redens sundhedsklinik skal ses som et værktøj til at skabe trygge og nyttige relationer samt en hjælp til de udsatte kvinder, der besøger Reden Aarhus. Målet med klinikken er at motivere målgruppen til at passe bedre på sig selv, samt at gøre vejen til lægen eller sundhedssystemet kortere, mere enkel og tryggere. 

Sundhedsklinikken er udelukkende etableret på baggrund af ansøgte midler. Derfor en stor tak til vores årelange hovedsponsor: Middelfart Sparekasser Aarhus

Yderligere en stor tak til: Soroptimist International Aarhus, SMUKFONDEN, §18 Puljen i Aarhus Kommune

reden aarhus

 

Kontakt

Pia Murrekilde

Sundhedsfaglig koordinator