Du er her:

Sjællandsgade 6, 8000 Aarhus C | Tlf. 86 20 44 74 eller 86 20 44 71 | Mail: as@reden.dk | Åbent kl. 12:00 - 22:00 alle ugens dage.

Reden Aarhus

Det kan vi hjælpe dig med

Hos Reden Aarhus sigter vi altid mod at give den bedst mulige hjælp til den enkelte kvinde.

Reden Aarhus

Reden Aarhus er et anonymt værested og rådgivningstilbud for kvinder, der er havnet i en svær livssituation, herunder misbruger, (ex)prostituerede, ensomme og hjemløse.

Reden Aarhus driver flere forskellige tilbud, indsatser og aktiviteter fra adressen i Sjællandsgade, her fælles er at der er højt til loftet og altid en der vil hjælpe.  

Reden fungere for mange som et hvilested fra en kaotisk, belastende eller på anden måde hård hverdag. For andre er det et socialt samlingspunkt eller et aktivitetstilbud, hvor man kan dyrke motions- og sportsfælleskaber, indgå i sociale netværk, være kreative, tage på ture eller deltage i husets aktiviteter mv. 
For at benytte sig af tilbuddet skal man være over 18 år. 

Reden tilbyder...

 

  • Omsorg og samtaler
  • Rådgivning
  • Udlevering af værktøj, kondomer og glidecreme
  • Samvær, bad, tøjvask, gratis måltider, kaffe og et hvil
  • Medarbejdere som bisiddere til møder med offentlige myndigheder
  • Sundhedsklinik med frivillige læger/sygeplejeske stud.
  • Besøg på hospitaler, i behandling, i fængsel eller eget hjem
  • RedenUD - omsorgsopkald, hjemmebesøg, praktisk hjælp, støtte i egen bolig mv.
  • Kreative aktiviteter, turer ud af huset, motions- og aktivitetsfællesskaber
  • Ferieture 
  • Opsøgende gadeplansarbejde 
Reden Aarhus
Photoshoot til plakat til Redens Støttekoncert

Reden Aarhus arbejder for at give kvinderne nogle gode oplevelser samt en følelse af fællesskab, der kan bidrage til en styrkelse af deres selvværd, og dermed give dem troen på sig selv og fremtiden. Hos Reden Aarhus er der derfor løbende forskellige projekter og aktiviteter. 

Hvis du har brug for at høre nærmere om Reden Aarhus eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os telefonisk på 86 18 96 44. Du kan også booke en tid til at se huset udenfor åbningstid, hvis du ikke er helt sikker på om det er et sted for dig. 

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kigge forbi i vores åbningstid. Reden holder åbent  alle ugens dage fra kl. 12.00 til 22:00.