Styrket indsats for udsatte grønlandske kvinder i Rederne

Af Camilla Kallan Larsen

Telefonen ringer ganske kort, inden den bliver taget. Den grønlandske kvinde i den anden ende af røret fortæller, at det er en meget hård tid lige nu. Det kører rundt inde i hovedet på hende, fortæller hun. Hun har det meget skidt psykisk. Hun er også kommet til at drikke igen, og det har hun dårlig samvittighed over. Lige nu isolerer hun sig bare i sin lejlighed. Hun er alene med sine dårlige tanker.

Socialarbejderne Ivalo Frederiksen og Jeanette Lykke Draaby tilbyder at komme ud og besøge hende. De tilbyder også at støtte hende i at genopstarte behandlingen på alkoholambulatoriet. Så minder de kvinden om, at et bump på vejen ikke betyder, at hun ikke er på rette vej. Og at det er okay at have det rigtig svært.

De siger også til kvinden, at et tilbagefald ikke betyder behandlingsstop, hvis kvinden ikke selv ønsker det. Den grønlandske kvinde i den anden ende af røret lyder en smule mere lettet, da hun siger farvel og lægger røret på.

”Jeg har ikke uddannet mig med henblik på at arbejde med grønlandske borgere, men jeg har mødt dem i arbejdet og fået øje på, at selvom man er dansk statsborger, så har man ikke lige muligheder, selvom man bør have det. Der er så mange udfordringer, der følger med grønlandske borgere. For eksempel at de ikke kan tale dansk. De kan ikke formidle, dét de vil. Det kan spænde ben for dem i forhold til at danne relationer. De bliver ensomme og ekskluderet. De har svært ved at tage vare på deres egen sundhed og at varetage et job”

Hun er uddannet socialrådgiver og har derudover et indgående kendskab til grønlandsk kultur og sprog. Hendes opgave er, ligesom de øvrige grønlandskyndige projektmedarbejdere i de tre andre Reder i Danmark, at sikre en helhedsorienteret indsats over for udsatte grønlandske kvinder med det samlede fokus at styrke deres livsmestring. Hjælpen kan spænde lige fra en lille uformel og omsorgsfuld snak til mere specifikke, langvarige og omfattende indsatser.

I Odense samarbejder hun med Jeanette Lykke Draaby, som er mangeårig socialarbejder i Reden og ligeledes har timer i projektet. Hun kender Reden Odense godt og ikke mindst de grønlandske brugere, som er kommet i Reden igennem lang tid.

Sammen forsøger de at hjælpe de grønlandske kvinder, som de møder både i og udenfor Reden, med at håndtere deres misbrug og forbedre deres generelle sundhed og trivsel. De hjælper også kvinderne med at håndtere en eventuel voldsudsathed samt støtter kvinderne i at forbedre deres økonomi og boligsituation.

Deres tilgang til den grønlandske målgruppe er brugercentreret og tager altid udgangspunkt i målgruppens ønsker, og hvad de er motiveret for. Indtil videre har de haft kontakt til 18 forskellige kvinder, som de hjælper i regi af projektet.

”Det er jo en persongruppe, som mange har meninger og fordomme om. Der er mange forforståelser. Få ved egentlig, hvorfor de er kommet, og hvorfor de gør, som de gør. Det taler jeg med kvinderne om”, fortæller Ivalo Frederiksen.

Det er kun 2 uger siden, at en kvinde fortalte Ivalo Frederiksen, at de i kommunen blev ved med at spørge hende, om hun drak, og at de ikke troede på hende, selvom hun sagde nej. Ivalo Frederiksen møder det også selv som ressourcestærk dansk borger. Hendes fornemmelse er også, at folk tror, at grønlændere har et større alkoholforbrug end andre, og hun hører ofte selv ordet "grønlænderstiv”.

”Jeg tror 100 procent på, at det gør en forskel, at jeg har grønlandske aner. Når jeg siger, at jeg kommer fra det her område i Grønland, så er det som om, at jeg bare bliver accepteret. Så har vi en enighed om, at det er noget der eksisterer - altså de forfærdelige ting, der kan ske i Grønland”

”Jeg prøver at signalere uden at fortælle historier, at det her er noget, vi kan snakke om. Så historierne kan komme på bordet, fordi de kan se og fornemme, at det kan jeg godt rumme”, siger hun.

De grønlandske kvinder, som modtager hjælp af Redernes grønlandskyndige socialarbejdere, slås ofte med meget komplekse problemstillinger. Et relativt højt antal har været udsat for seksuelle overgreb og har oplevet svigt og grænseløs adfærd fra de personer, som skulle have passet på dem i barndommen.

Kvinderne har udviklet et stort forbrug af hash og alkohol og nogle også af hårdere stoffer igennem tiden. De lever som regel et liv i Danmark, hvor de udsættes for vold, overgreb og voldtægt fra nære personer i deres sparsomme netværk. Deres tilværelse er kaotisk og sårbar. De føler sig alene i Danmark – især hvis de ikke kan sproget og ikke forstår systemerne.

Systemlede
Ivalo Frederiksen fortæller, at mange af de grønlandske kvinder, hun møder i arbejdet, har udviklet en form for systemlede, fordi de oplever, at det danske system har mange holdninger til forholdene i Grønland og ofte har en belærende tone i kontakten til dem.

I visse tilfælde oplever kvinderne, ifølge Ivalo Frederiksen, at deres sociale problemer bliver gjort kulturelt betinget i mødet med det system, som skal hjælpe dem. Derfor kan det være rart for kvinderne at have Ivalo Frederiksen med som bisidder, når kvinderne skal til møder i kommunen eller på sygehuset.

”Jeg kan hjælpe med at huske kvinden på, at hun har nogle rettigheder i møderne med systemet”, siger Ivalo Frederiksen, som ofte også oplever, at hendes sproglige kompetencer spiller en stor rolle, når hun tager med kvinden til møder i det offentlige. Det er nemlig langt fra altid, at kvinden bliver tilbudt en tolk, selvom det kan være nødvendigt. Også selvom kvinden kan lidt dansk.

Ivalo Frederiksen beretter om en samtale ved kommunen, som hun deltog i sammen med en grønlandsk kvinde, hvor hun måtte tolke, selvom det ikke var hendes opgave.

”Jeg deltog i en samtale, hvor jeg måtte tolke, selvom jeg ikke skulle, fordi sagsbehandleren ikke spurgte ind til, om borgeren forstod, hvad der blev sagt. Kvinden troede, at alt var et krav, og jeg måtte sige, at det ikke var sådan, det hang sammen”

”Jeg har en begrænsning i, at jeg ikke har en uddannelse som tolk, men det er en af mine arbejdsopgaver. Det gør jeg, men jeg vil hellere sidde med som bisidder og som socialfaglig støtteperson til kvinden, og så overlade tolkningen til en anden – også for at oversættelsen bliver så korrekt som mulig via en uddannet tolk”, siger Ivalo Frederiksen.

Mere samarbejde på tværs
Et sidste led i projektet er at fremme aktiviteter, der styrker metode og viden om arbejdet med udsatte grønlandske kvinder på tværs af Rederne i Danmark. Herunder er det også planen, at samarbejdet med andre lokale aktører i Aalborg, Esbjerg, København og Odense skal systematiseres, så det kommer den grønlandske målgruppe bedst muligt til gavn.

Det overordnede organisatoriske mål er nemlig, at KFUKs Sociale Arbejde som organisation bliver bedre rustet - både fagligt, kulturelt og organisatorisk – til at varetage arbejdet med en grønlandsk målgruppe, som synes at være i vækst i de mest udsatte miljøer. Hvilket er de miljøer, hvor Redernes brugere typisk befinder sig.

Reden Aarhus arbejder ligeledes med at styrke indsatsen til den grønlandske målgruppe, men indgår i et andet projekt som samarbejdspartner til Aarhus Kommune, som også har søgt og modtaget puljemidlerne fra Socialstyrelsen. Ifølge Ivalo Frederiksen giver projektet rigtig god mening – både på organisatorisk niveau og på brugerniveau.

”Vi kommer til at samarbejde mere og mere på tværs og mødes på tværs både fysisk og digitalt – blandt andet via netværksmøder, hvor vi kan dele vores tavse viden” siger Ivalo Frederiksen om sine projektkolleger i de andre Reder, og underbygger dette med følgende udsagn: ”Man skal kunne mange ting, fordi de grønlandske kvinder i målgruppen har jo mange forskellige udfordringer, så det er vigtigt, at vi kan dele med hinanden og dele vores viden,” argumenterer hun.

På brugerniveau har Ivalo Frederiksen allerede oplevet, hvordan projektet kan gøre en forskel for den enkelte kvinde. Hun har blandt andet hjulpet en kvinde, som ikke kunne tale dansk, med at få et varmt hjem igen, da hendes radiator gik i stykker. Det krævede blot et opkald til viceværten. Hun har også hjulpet en kvinde, der havde mistet sin pung med alt indhold i, og som havde bank i Grønland. Ivalo Frederiksen hjalp hende med at få en dansk bankkonto, så hun kunne få kontrol over sin økonomi igen.

”Jeg håber, at jeg kan føles som et sikkerhedsnet, man kan komme til. Jeg er kontaktbar. Jeg kan lidt flere ting, end mine kolleger i Reden, da jeg kan indrette min tid efter kvindernes præmisser og for eksempel besøge dem i hjemmet eller tage med dem til møder eller samtaler”

På kvindernes vegne vil hun gerne have, at de opnår en større viden om deres muligheder og rettigheder i Danmark. Og personligt vil hun gerne nørde lidt mere og udvide sin faglighed for målgruppen. ”Jeg har lidt forelsket mig i at arbejde med udsatte mennesker”, fortæller en smilende Ivalo Frederiksen.

 

Artikel bragt i Budstikken 1, marts 2023