Redernes Krisecenter støttes af NRGi's værdipulje

Nyhed

NRGI’s værdipulje støtter hvert år en række innovative projekter, der alle understøtter en bæredygtig udvikling, former lokalområderne og er nytænkende. Redernes Krisecenter Midtjylland har nu den glæde at kunne offentliggøre at vi denne gang har været en af de heldige ansøgere der har fået vores ansøgning imødekommet.

Hos Redernes nye krisecenter har vi søgt om at få alle de gamle lysstofrør i vores 2 store aktivitetsrum skiftet til nogle nye energibesparende LED lamper + lysstyring, således at vi kan energioptimere samt bruge rummene til forskellige aktiviteter. Dette betyder, at de kvinder som fremover tager ophold på krisecentret nu vil have helt optimale lysforhold både når der skal laves ting i krearummet, når der skal hygges med spil eller fjernsyn, eller hvis der skal foregå roligere aktiviteter som yoga og mindfulness.

Vi er meget glade og taknemmelig for denne donation som uden tvivl vil gøre en stor forskel i hverdagen.

Du kan læse mere om NRGI her: www.nrgi.dk