Et sikkert og trygt sted

Reden Internationals Krisecenter er en lille oase, som gemmer sig på en disket adresse et sted i Københavnsområdet. Krisecentret har plads til otte kvinder ad gangen, og nationaliteterne her er lige så forskellige som kvindernes historier.

Mary kom til krisecentret i september. Hun stammer fra Fillipinerne og er uddannet sygeplejerske. Hun kom hertil, fordi hun troede at hun skulle arbejde som sygeplejerske. I stedet blev hun udnyttet groft og har arbejdet under helt urimelige vilkår.

Marys sag er så grov, at hun af Center Mod Menneskehandel er blevet vurderet som offer for menneskehandel. Marys fremtid er uafklaret. Medarbejderne på krisecentret har hjulpet hende med at ansøge om et arbejdsvisum for seks måneder i Danmark, og eftersom hun er uddannet sygeplejerske, taler engelsk og der er mangel på sygeplejersker i Danmark, skulle man tro, at hendes chancer for ophold er gode. Men ifølge kontaktperson på Redernes Krisecenter, Kamilla Dall, er det ikke så enkelt:

”Marys historie er klassisk, selvom hun er bedre uddannet end mange af de kvinder, vi møder her på krisecentret. Kvinderne ved ikke, at de ikke kan blive her, når de kommer. De får typisk at vide af dem, der ”hjælper” dem hertil, at de kan tjene 25.000 efter skat, hvis de for eksempel vil arbejde som tjener på en restaurant. Hvis man har gået i skole, har man ofte en forståelse for, hvordan tingene hænger sammen, og at det lyder som en urealistisk høj løn, men mange af vores kvinder har ingen eller kun et par års skolegang. Jeg kan nogle gange få en oplevelse af, at det bliver vores job at slukke deres drøm.”

Meget få får asyl

Medarbejderne på krisecentret forsøger at forberede kvinderne på, at de ikke får asyl, selvom de har været udsat for ofte grov vold eller udnyttelse. Det er meget få kvinder, der opnår asyl i Danmark efterhånden, og ingen får asyl alene på baggrund af en handelshistorie.

”Kvinderne er ofte kognitivt udfordret på grund af deres situation. De er kommet hertil med et klart formål; at arbejde og tjene penge. Mange kommer hertil, fordi de tror de skal arbejde på en massageklinik eller med rengøring. De bliver ofte tvunget ud i sexarbejde. I øjeblikket bor her en kvinde fra Bangladesh, som er kommet hertil på et studievisum, fordi hendes mand gerne ville hertil og derfor hun følge med. Hvorefter han udsatte hende for vold. Mange kvinder er blevet forrådt – de har svært ved at affinde sig med og forstå, at nogen kan finde på at behandle andre mennesker så dårligt,” siger Kamilla Dall.

Alle kvinder, som opholder sig på Reden Internationals krisecenter er vurderet som ofre for menneskehandel af Center mod Menneskehandel. De trues af bagmænd og har stor gæld. De er bange for at rejse tilbage til deres hjemland, men de har intet valg.

”Det er svært for kvinder med den baggrund at tro på, at der faktisk er systemer, som er indrettet til at hjælpe dem. Vi arbejder med kvinderne gennem lang tid for at vise dem, at det er sandt. De kan ikke forstå, at man for eksempel kan få penge af den danske stat, hvis man tager imod en hjemrejse – den slags kan være svært at tro på, når man tidligere har oplevet at blive forrådt,” fortæller Kamilla Dall.

Krisecentrets medarbejdere forsøger at hjælpe kvinderne. Lindre deres smerte, skabe tryghed, selvom det kun er for en kort stund, og brobygge til de forskellige systemer. Kamilla Dall fortæller, at krisecentrets arbejde hviler på tre ben: rådgivningsarbejde, relationsarbejde og informationsarbejde.

Retorikken er hård

”Kvinderne er her udokumenteret og uden papirer, og vores system er ikke lavet til mennesker som dem. Så der skal særaftaler til, hver gang kvinderne skal til lægen, tandlægen, på apoteket eller på hospitalet. De får et erstatningscpr. nr. som ikke snakker sammen med de almindelige danske cpr-systemer, og det er utrolig bøvlet. Kvinderne ville ikke kunne klare sig uden hjælp fra sådan nogle som os. Systemerne er super bureaukratiske. For eksempel skal kvinderne til Asylcenter Avnstrup (som ligger ved Roskilde, red.) for at få en lægehenvisning, bare for at kunne komme videre i systemet. Eller for at få taget en blodprøve for D-vitaminmangel,” påpeger Kamilla Dall og fortsætter:

”Retorikken hos systemet kan være hård og man kan godt få den opfattelse, at kvinderne skal være taknemmelige for den sparsomme hjælp, de kan få. Jeg synes det er urimeligt, at det er sådan. Det er de mest sårbare mennesker, som bliver ramt,” fortæller Kamilla Dall.

De gode eksempler i hjemlandet

Udover arbejdet med kvinderne mens de er her i Danmark, forsøger krisecentret også at samle op på, hvordan det går kvinderne, når de kommer tilbage til hjemlandet. Gerne med hjælp fra samarbejdspartnere. Fx har Dansk Flygtningehjælp netop etableret en konkret samarbejdsaftale med en mand i Nigeria, som har lavet et rådgivningscenter, hvor kvinder, som bliver sendt retur, kan få hjælp.

”Han virker som en god og solid samarbejdspartner med hjertet på rette sted,” siger Kamilla Dall.

”Han mener for eksempel, at alle kvinder, som er vendt tilbage efter at have været i udlandet, skal have ret til psykologhjælp. Generelt er det svært at finde samarbejdspartnere, fordi landene ofte er meget korrupte,” siger hun.

Kamilla Dall fortæller, at det er meget vigtigt at samle de gode eksempler på samarbejde med NGO’er i hjemlandet ind og formidle videre til kvinderne. Kvinderne har jo oplevet, at deres tillid er blevet svigtet, så de gode cases er afgørende, når man skal motivere kvinderne til at acceptere hjælp til hjemrejse.

Nye omgivelser

For nylig gennemgik Reden Internationals krisecenter en større ombygning som har betydet, at alle beboere nu har eneværelser. Ombygningen har ifølge Kamilla Dall betydet en stor forskel i det pædagogiske arbejde, idet man nu har mulighed for at brede sig på flere rum og lave forskellige aktiviteter – en mulighed, man ikke har haft tidligere. Der er også meget bedre mulighed for at have én til én samtaler med kvinderne – for eksempel på kvindernes værelser, hvor det føles trygt og rart for dem. Køkkenet er også blevet meget større og det betyder, at alle kan være med til at lave mad. Netop den fælles madlavning har et pædagogisk formål, fortæller Kamilla Dall:

”Det er vigtigt, at alle bidrager. Der sker noget i rummet, når man er sammen om et fælles tredje - i dette tilfælde madlavningen. Så bliver der åbnet op for nogle ting, og de gode snakke kan opstå. Vi har obligatorisk fællesspisning en gang om ugen – og det er bare så hyggeligt at snakke hen over gryderne.”

Tilbage til Mary, som kom i september:

”Jeg har fået god hjælp her. Her er fredelige omgivelser og jeg har en følelse af at være på et sikkert sted. Tidligere vidste jeg ikke, hvor jeg skulle henvende mig eller hvem jeg skulle gå til for at få hjælp, og jeg har fået meget hjælp her. De forskellige aktiviteter, vi laver, hjælper mig til at føle ro. Jeg har fundet fred her,” siger Mary.

 

Historien er bragt i Budstikken, december 2023.