Reden aarhus

Nyt fra Reden Aarhus

Nyhed

Reden Aarhus ændre sine åbningstider og tilbudsvifte for de mest udsatte kvinder i prostitutions- og misbrugsmiljøet i Aarhus og omegn. Det betyder at fra november 2020 vil Reden Aarhus ikke længere tilbyde overnatning i Sjællandsgade 6.

Reden Aarhus ændre sine åbningstider og tilbudsvifte for de udsatte kvinder i prostitutions- og misbrugsmiljøet i Aarhus og omegn. 

Det betyder blandt andet at fra november 2020 vil Reden Aarhus ikke længere drive et nattilbud, som ellers har været tilgængelig siden man flyttede ind i den nye institution i 2013. Baggrunden for denne ændring ligger i økonomien. Der er desværre ikke midler til både at opretholde et værested og et nattilbud, eftersom den kommunale bevilling, ikke må benyttes til overnatningstilbuddet. Derfor prioriteres og udvides værestedets funktionen, så Reden bedre kan hjælpe der hvor der er et stort behov og tildelte midler til den sociale indsats.       

Reden Aarhus udvider således sin åbningstider i værestedet, så kvinderne nu kan komme og få hjælp, rådgivning og støtte alle ugens dage fra kl 12.00 - 22.00. Det er en udvidelse på fire timer om dagen, som har været efterspurgt i såvel målgruppen som hos vores samarbejdspartnere, og som betyder at Reden i større omfang kan hjælpe flere udsatte kvinder i Aarhus og omegn

Det kan vi forbi, at vi med denne prioritering, udvider fokusset på flere andre indsatser, herunder vores Opsøgende Arbejde, RedenUng Indsatsen og de Sundhedsfaglige Indsatser.

Sidstnævnt udvidet for eksempel til at omfatte frivillige læger i Redens Sundhedsklinik, så der fremadrettes kan ydes en meget mere helhedsorienteret sundhedsydelse, sundhedsrådgivning og ikke mindst en bedre brobygning mellem udsatte kvinder og det eksisterende sundhedssystem. RedenUng Aarhus tilbyder ligeledes fremadrettet både forbyggende undervisningsforløb til skoler, institutioner og fagfolk, samt tilbyder både fysisk- og telefonrådgivning til unge mellem 18-30 år. Du kan læse mere om alle vores ydelser og tilbud her på hjemmesiden, eller blot tage kontakt til os.     

Selvom vi skal sige farvel til en markant indsats som Natreden, så ser vi heldigvis positivt på de nye tiltag og de udvidede åbningstider i værestedet. Ligesom at der fortsat arbejdet på en løsning, om at Reden fortsat vil kunne varetage en akut-funktion for de mest udsatte kvinder i prostitutions- og misbrugsmiljøet, som enten udsættes for fysisk/psykisk vold, seksuelt overgreb, trusler eller som vil forlade/flygte fra det miljø der binder dem negativt fast. 

Det er Redens store ønske, også fremadrettet, at kunne tilbyde denne målgruppe alt den hjælp og støtte de fortjener. Vi har nemlig gode erfaringer fra Redens Nødpladser under COVID19 nedlukningen, og ved at det gør en stor forskel, hvis man kan være massivt tilstede i en akutsituations første fase, både for at skabe ro, tillid og sikre en tryghed hos den voldsramte eller truede kvinde, for derefter at kunne arbejdet målrettet sammen med kvinden, om at strukturere en handleplan for det videre forløb. Reden Aarhus har desværre kun denne mulighed midlertidig via en puljebevilling, men vil arbejde hårdt på at få denne ydelse ind som en fast del af Redens arbejde i Aarhus og omegn.