Kulturmedarbejdere når ud til de kvinder, der ellers ikke ville få hjælp

Af Pernille Kjær Jessen

Reden har, siden 1983 hvor den første Rede så dagens lys på Halmtorvet i København, først og fremmest været kendt som et værested, et sted, man kunne komme hen og få ro, omsorg, et måltid mad og en seng at sove i.

Fem Reder og 40 år senere kan man stadig få det samme i Reden, men tilbuddene til Redens brugere er blevet flere og mere forskellige. Det er dels en konsekvens af, at brugernes behov har udviklet sig, og dels et resultat af at man har fået et mere nuanceret blik på, hvad målgruppen har brug for.

Som noget relativt nyt er Rederne begyndt at udføre udgående og opsøgende arbejde rettet mod de store grupper af kvinder med især spansktalende, thailandsk og grønlandsk baggrund, som Rederne møder.

Til det formål har Rederne ansat kulturmedarbejdere, som, baseret på erfaringerne fra Reden International, har lettere ved at komme i kontakt med de kvinder, som ikke har mulighed for at komme i Redernes væresteder. Der findes grupper af udsatte, der på trods af ønsket om hjælp, af forskellige årsager ikke kan komme modtage ydelser på Rederne. Dette kan bl.a. skyldes social angst, social kontrol, dårlig økonomi eller frygt for tab af indtægt, hvis klinikken skal holde lukket.

For at styrke kvindernes mulighed for og ret til at føle sig trygge og blive en del af et mere positivt fællesskab, har de behov for et mobilt tilbud, der kan møde kvinderne på deres præmisser og tilbyde social- og sundhedsfaglig hjælp og støtte på de lokationer, kvinderne har adgang til.

I Odense og Aalborg har man udkørende Kvindelancer, som er bemandet med kulturmedarbejdere samt frivillige læger og sygeplejersker. På den måde er det blevet muligt at tilbyde denne ”samfundsusynlige” målgruppe lettere adgang til sundhedsfaglig og professionel rådgivning og test for kønssygdomme. 

"Kvinderne sidder oftest i lejligheder fuldstændig isolerede fra omverdenen, og de ser som regel kun dem, der kommer for at hente huslejen, andre i prostitution og kunderne. De fleste af dem er udenlandske EU-borgere og har ikke kendskab til hverken det danske sprog, danske forhold eller egne rettigheder. De har sjældent nogen former for netværk, støtte og sikkerhed i hverdagen. De har enten ikke adgang til eller benytter ganske simpelt ikke det etablerede sundhedssystem"

De udkørende tilbud gør det muligt at hjælpe kvinderne med at forstå, navigere i love og regler i det danske samfund samt bygge bro til relevante myndigheder - særligt i forbindelse med udnyttelse af kvinderne, rufferi eller andre kriminelle handlinger.

For at sikre, at kvinderne har kendskab til deres rettigheder, og at der handles på, hvis disse rettigheder ikke overholdes, er der mulighed for at en jurist kan yde juridisk rådgivning til de kvinder, Kvindelancen møder i både Odense og Nordjylland.

 

Thailandske kvinder i Aalborg

I Reden Aalborg møder personalet mange kvinder med thailandsk baggrund – både kvinder, som kommer i Reden og kvinder, som kulturmedarbejder Pattinee Frederiksen møder i det udkørende arbejde med Kvindelancen.

De thailandske brugere af Reden Aalborg er oftest kvinder over 40 år, der er flyttet til Danmark som voksne, blevet gift med en dansk mand og har lovligt ophold. Omkring halvdelen af kvinderne i denne gruppe arbejder på massageklinikker i Nordjylland.

Blandt de danskgifte thailandske kvinder er der ofte børn i ægteskabet. Børnene kan være danskfødte eller være familiesammenført fra Thailand. En stor del af kvinderne i gruppen er selvforsørgende og arbejder inden for rengøringsbranchen.

Generelt mangler kvinderne danske sprogkundskaber, kendskab til dansk kultur samt overblik over deres økonomiske situation, herunder gæld. De har også ofte begrænset kendskab til danske love og regler samt det danske system som helhed, hvorfor det er en generel udfordring for gruppen at navigere i det danske samfund.

”De thailandske kvinder har ofte problemer med opholdstilladelse, økonomi, skilsmisse og vold, og vi hjælper dem ved at vejlede dem om deres rettigheder og muligheder i Danmark. Det har betydet, at de bliver selvstændige og selv kan finde vej i det danske samfund ”

 

Styrket indsats for grønlandske kvinder på tværs af Rederne

I Reden Odense har Ivalo Frederiksen og hendes kollega siden efteråret 2022 arbejdet i et projekt, som sammen med Rederne i Aalborg, Esbjerg og København har til hensigt at styrke og kvalificere arbejdet med de udsatte grønlandske kvinder, der kommer i rederne.

Projektet skal også nå ud til flere grønlandske kvinder i nærområderne, som vil kunne få gavn af indsatsen. Projektet er finansieret af Socialstyrelsen og løber frem til udgangen af 2024.

De grønlandske kvinder, som modtager hjælp af Redernes grønlandskyndige socialarbejdere, slås ofte med meget komplekse problemstillinger. Et relativt højt antal har været udsat for seksuelle overgreb og har oplevet svigt og grænseløs adfærd fra de personer, som skulle have passet på dem i barndommen.

Kvinderne har udviklet et stort forbrug af hash og alkohol og nogle også af hårdere stoffer igennem tiden. De lever som regel et liv i Danmark, hvor de udsættes for vold, overgreb og voldtægt fra nære personer i deres sparsomme netværk. Deres tilværelse er kaotisk og sårbar. De føler sig alene i Danmark – især hvis de ikke kan sproget og ikke forstår systemerne.

I Aalborg har man fået kontakt til en bred, mangfoldig gruppe af grønlandske kvinder, og man samarbejder med Aalborg kommunes bo- og gade team omkring kvinder, der er hjemløse og bor på herberg eller i opgangsfælleskaber. Kvinderne har typisk et aktivt misbrug af alkohol og hash og har multikomplekse problematikker med sig.

Derudover har Reden Aalborg kontakt til en gruppe af grønlandske kvinder i eget hjem som er ensomme, isolerede og præget af dårligt helbred med angstlignende problematikker. De har ofte tidligere levet en tilværelse med komplekse problemer og i misbrug.

Reden Aalborg har oprettet en grønlandsk venindegruppe, som mødes ugentligt i Redens lokaler. Her tilbydes en udviklingsvej for alle i den samlede målgruppe ind i et nyt socialt netværk, hvor Reden deltager som facilitator.

Et led i projektet er at fremme aktiviteter, der styrker metode og viden om arbejdet med udsatte grønlandske kvinder på tværs af Rederne i Danmark. Herunder er det også planen, at samarbejdet med andre lokale aktører i Aalborg, Esbjerg, København og Odense skal systematiseres, så det kommer den grønlandske målgruppe bedst muligt til gavn.

Det overordnede organisatoriske mål er, at KFUKs Sociale Arbejde som organisation bliver bedre rustet - både fagligt, kulturelt og organisatorisk – til at varetage arbejdet med en grønlandsk målgruppe, som synes at være i vækst i de mest udsatte miljøer - typisk de miljøer, hvor Redernes brugere befinder sig.

Reden Aarhus arbejder ligeledes med at styrke indsatsen til den grønlandske målgruppe, men indgår i et andet projekt som samarbejdspartner til Aarhus Kommune, som også har søgt og modtaget puljemidler fra Socialstyrelsen.

Ifølge Ivalo Frederiksen giver projektet rigtig god mening – både på organisatorisk niveau og på brugerniveau.

”Vi kommer til at samarbejde mere og mere på tværs og mødes både fysisk og digitalt – blandt andet via netværksmøder hvor vi kan dele vores tavse viden”

”Man skal kunne mange ting, for de grønlandske kvinder i målgruppen har jo mange forskellige udfordringer, så det er vigtigt, at vi kan dele med hinanden og dele vores viden,” argumenterer hun.

Foruden Rederne i Odense og Aalborg, som medvirker i artiklen, driver KFUKs Sociale Arbejde Reder i København, Aarhus og Esbjerg samt Reden International.

 

Artiklen er bragt i Årsberetningen 2022/2023 i maj 2023.