Lisbeth Jessen stopper som forstander

Nyhed

Lisbeth Jessen har efter en kort periode som forstander for Reden København, Reden International og KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter valgt at opsige sin stilling.

”Mødet med målgruppen af kvinder har styrket min tro på sagen og hvor vigtig den er, og det har været dejligt at lære medarbejdere og kollegers store faglighed og engagement at kende. Men samtidig er jeg blevet overrasket over de arbejdsmiljømæssige udfordringer og de rammevilkår, der pt. er gældende for tilbuddene og forstanderrollen. På den baggrund har jeg besluttet at slutte i stillingen,” forklarer Lisbeth Jessen.

Bestyrelsesformand, Lis Ingerslev beklager opsigelsen, men har forståelse for Lisbeth Jessens valg:

”Vi selvfølgelig kede af beslutningen, for vi havde alle set frem til og troet på et godt og langt samarbejde. Men selv om det stiller os i en svær situation, så skilles vi i god ro og orden. Og så arbejder vi målrettet på at afklare, hvordan vi fremover kan drive indsatserne med de bedste mulige rammer for brugere, medarbejdere og ledere,” siger Lis Ingerslev.